Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1378
ROMSDALS AMT.
Gørvell i Molde, klagede over urostifterne og søgte ogsaa
skadeserstatning.
Regjeringen sendte da i 1804 Christian Pram til Norge for
at indhente i de nordenfjeldske havegne kundskab om
tangbrændingens virkning.
Pram synes at have manglet indsigter til at foranstalte en
saadan undersøgelse. Han reiste i aarene 1804—06 og nedlagde
en beretning om reisen i et stort manuskript.
Pram reiste paa kysterne af Fosen, Nordmør og Romsdal for
at sætte sig ind i de klagemaal, folk førte over det
overhaand-tagende tangbrænderi. Han tog i sine indberetninger til
kommerce-kollegiet parti for dem, som klagede.
Resultatet af hans reise var den kgl. resolution af 15de marts
1805, hvorved tangbrændir.g fremdeles skulde standses til Iste
mai 1806.
Pram anførte, at røgen hindrede fiskere og sjøfolk i at faa
sikker landkjending, og en kristiansundsskipper havde i 1802
ligget udenfor i 36 timer af den grund; da fiskerierne var en
saa meget vigtigere næringsvei end tangbrændingen, var den blotte
mulighed af, at denne skadede hin, nok til, at man burde træffe
indskrænkende bestemmelser.
Leopold von Buch bemærker i sin reise, at tangbrændingen
blev forbudt, fordi en digter havde ladet sig indbilde af fiskerne,
at røgen fordrev fisken fra kysten. Forbudet var dog ældre end
Prams reise, men det var vel hans skyld, at det blev
forlænget.
Aarene 1802—04 var daarlige, da baade kornavlen,
græsvæksten og fiskeriet slog feil, især grønaaret 1803 foraarsagede
en usædvanlig dødelighed.
Imidlertid var aarene før 1807 gode aar for handel og
skibsfart, som før omtalt.
Med 1807 begyndte en vanskelig tid med krig og haarde
tider. Kristiansund blev udsat for angreb, som blev afslaaet paa
en maade, som gjorde byen ære.
Omkring 1801 fik man anlagt endel smaa batterier til sikring
af byen mod englændernes forventede angreb. Omkring paa
holmer og fjeldknauser blev der anlagt ialt 6 batterier med —
man siger, optil 70 kanoner tilsammen.
Kanonerne hentedes delvis fra Trondhjem, delvis fra Bergen.
Desuden blev der i 1802 anlagt et flaadebatteri, Neptunus, paa
10 kanoner, der kom til at gjøre god nytte. Ogsaa byens borgere
deltog i udgifterne med at sætte byen i forsvarsstand.
1 1808 straks over nytaar blev der kommanderet ind til byen
100 soldater fra Nordmørsbygderne, og i byen blev der oprettet
en borgervæbning og et jæger- og artillerikorps.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
