Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE. 1393 1
viste ham nu i de forskjellige fag, særlig i latinsk
grammatik.
I 1835 kom han til kaptein Daae paa Solnør som
privatlærer og fortsatte her paa egen haand sine sprogstudier. Paa
denne tid kom han paa den tanke at forsøge selvstændig og paa
egen haand at undersøge det sprog, som han egentlig kunde kalde
sit modersmaal, og som han ikke fandt behandlet i nogen
grammatik; i dette øiemed søgte han at erhverve kundskab i det
gammelnorske og det svenske sprog, idet han samtidig optegnede alt,
hvad der tjente til lians hensigt. Han skrev først en
grammatikalsk oversigt i 1839 og senere en lidt fuldkomnere i 1841.
Derhos drev han i disse aar ivrig paa studiet af botanik. Sommeren
1841 foretog han en reise til Bergen, hvor han ved et besøg hos
biskop Neumann bragte med i fire store pakker et sondmørsk
herbarium samt et manuskript «Den Søndmørske Dialekt», en
grammatikalsk oversigt med fragmenter af en ordbog, den ovenfor
nævnte «fuldkomnere oversigt» med fortale, dateret mai 1841.
Som bilag hertil fulgte en samling søndmørske ordsprog.
Præses i Videnskabsselskabet i Trondhjem rektor F. M. Bugge
opholdt sig da i Bergen, og ved hans medvirkning blev der
fra høsten 1842 tildelt Aasen et stipendium «for efterhaanden
at opholde sig i de egne, hvor der i almudialekterne findes
de fleste og bedste levninger af Nordens, ved forbindelsen
med det germaniserede Danmark fortrængte oldsprog, og for at
udarbeide en leksikalsk og grammatikalsk oversigt over disse
dialekter».
I de derpaa følgende aar reiste han med selskabets
understøttelse baade vestenfjelds, søndenfjelds og nordenfjelds indtil
1847, da han bosatte sig i Kristiania for at gjennemgaa og
bearbeide sine samlinger.
Ved kgl. resi. af 10de december 1850 erholdt han aarlig
løn af oplysningsvæsenets fond, hvilken af storthinget blev
bevilget og senere forhøiet.
Ivar Aasen døde i 1896. Han var ogsaa digter, og nogle
af hans digte er blevne folkesange.
Af amtmændene efter 1814 har’ Hilmar Meincke Krohg, eids
voldsmanden, gjort sig særlig fortjent af veivæsen!, som før omtalt.
Guldbrand Tiiesen, født 1792, død 1866 i Kristiansund, blev
i 1840 amtmand i Romsdals amt og tog afsked som amtmand i
1853.’ Han har udgivet en beskrivelse af Romsdals amt.
Nils Weyer Arveschoug, født 1807, blev i 1848 amtmand i
Nordlands amt og i 1853 amtmand i Romsdals amt, i 1893 tog
han afsked. Han var amtmand i 45 aar, deraf 40 aar i
Roms-dals amt. Han døde i Molde 1894.
88 — Romsdals amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
