Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AALESUND BY.
11
dels skifer fra Stjørdalen; ogsaa fra Alten er der kommet
skifer.
Byens fortid. Aalesund er Romsdals amts yngste by; først
i 1848 blev den kjøbstad, men var losse- og ladeplads fra 1793.
Stedet nævnes neppe i sagaerne. Vistnok heder det i Haakon
Haakonssøns saga, at han i 1222 vilde seile nordom (norör um)
Aleyjarsund, men det er neppe Aalesund, thi Aalesund har i
middelalderen hedt Alasund. Derimod er Aalesunds nærmeste
omgivelser ofte omtalte i sagaerne: saaledes Steinavågr,
Stein-vaag, nu den vestlige del af Aalesund, der har havt besøg af
Olav den hellige i 1029, af Erling Skakke og Magnus Erlingssøn
i 1162, af kong Sverre i 1184, af Skule jarl i 1235, af Magnus
Haakonssøn og dronning Margrethe i 1264. Historisk mærkelige
steder i omegnen af Aalesund er Borgund og Giske og flere
steder, som omtalt i bind I, pag. 48.
Borgund, som var en liden kjøbstad i middelalderen, mistede
efterhaanden sin betydning som handelssted; det manglede en
god og bekvem havn, og det er da rimeligt, at rørelsen drog sig
længer vestover til Steinavaag og Aalesund, hvor der var
bekvemme ankerpladser. Imidlertid gik det aarhundreder hen, før
Aalesund fik nogen slags handelsrettigheder. Strøm omtaler
Aalesund i sin beskrivelse af 1766 som et lidet sund mellem Nørvø
og Aspø.
Ved søndre aabning var Aalesundet trangt og saa grundt,
at man i ebbetiden maatte trække baadene igjennem; mod
nord flk det en større dybde og bredde, saa der var en bekvem
og sikker havn, endog for skibe. Der kom ofte skibe derind fra
Valderhaug, især for at tage vinterleie. Landet paa begge sider
af sundet var fjeld, men dog meget vel bebygget og besat med
saa mange huse, at stedet fik udseende af en liden by. Der
boede dels handelsmænd, dels lodser og fiskere, ialt omtrent 40
familier, og de havde liden eller ingen kornavl og kvægavl.
Det paa Nørvøen liggende, og ved sundets nordre aabning
udstikkende nes, hed egentlig Stødenes, men kaldtes almindelig
Skandsenes, af en skandse, som, uvist i hvad aar, sagdes anlagt
af en kaptein Jørgen Knag, og som blev opført til beskyttelse for
tre hollandske ostindiefarere, som en fransk kaper satte efter
saa sterkt, at de maatte søge ind i Aalesund.
Kaptein Knag skal, ved hjælp af de fra skibene bragte
kanoner, lykkelig have forsvaret hollænderne.
Strøm, siger, at han har saa meget mindre aarsag at tvivle
paa rigtigheden af dette, som der saaes tydelige mærker efter
den opkastede skandse.
Om kaptein Knag oplyser Strøm, at han havde ryddet Slin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
