Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
KOMSDALS AMT.
ningen i Borgund, og at han var en mandig og brav officer, der
efter enstemmig beretning skal have bidraget med til Trondhjems
erobring fra de svenske efter freden i Roskilde. Da freden i
Roskilde sluttedes i 1658, og da Knag har forsvaret hollandske
skibe mod en fransk kaper ved hjælp af skandsen i Aalesund,
er det vel sandsynligt, at denne skandse er opkastet under krigen
mellem hollænderne og franskmændene mellem 1672 og 1678.
Videre beretter Strøm om Aalesund, at Brunholmen, som uden
tvivl er kaldt saa efter en mand med tilnavn Brun, var et
han-delssæde, liggende paa en liden holme omtrent midt i
Aale-sundets nordre aabning. Stedet var mærkværdigt deraf, at
Kristian VI paa sin reise i 1733 maatte, for stadig storm og
uveir, opholde sig der 8 dage; hvorfor hans majestæt, som blev
utaalmodig over det langvarige ophold, kaldte sundet Taalesund,
istedet for Aalesund.
Det heder, at Aspøen, hvorpaa en stor del af byen Aalesund
nu ligger, har været bebygget tidligere end den øvrige del af
byen. Hellen paa Aspøen var næst Steinvaagen det vigtigste sted.
Hele strækningen paa den østre side af sundet i Aalesund tjente
til havnegang for Aspøens kreaturer, og disse havde støl paa
et sted, som endnu gamle folk kalder Aspøsæter; denne sæter
var omtrent 100 alen i nord for det gamle raadhus. Ogsaa i
syd for Aspøsæteren ligetil sjøen var udmark, og kreaturerne
svømmede ved lavt vand over til Buholmen, som deraf skal have
faaet sit navn (bu af bufæ).
1 aaret 1724 blev Aspøsæteren skyldsat under navn af
Grimmergaard og fik i skyld 1 bpd. fisk; den indbefattede hele
strækningen fra Einarviken i nord til Korsen i vest.
Imellem 1774 og 1802 har der været flere handelsmænd i
Aalesund, hvilke har holdt til paa Brunholm, Hellen, Korsen,
Nodenes og flere steder.
Landhandlerne paa Søndmør og i Aalesund ønskede sidst i
i det 18de aarhundrede at faa ladestedsrettighed for Aalesund,
da det var en bekvem handelsplads.
Landhandlerne havde ingen ret til udskibning eller indførsel
til eller fra udlandet og var henviste til Bergen som eneste
markedsplads.
Nogen handelsrettighed fik Aalesund ikke før lite september
1793; da blev det tilladt herfra at udskibe Søndmørs produkter
til indenlandske steder (Danmark da iberegnet) og at losse
indenrigs og ved toldvæsenet før frigjorte varer, som tilførtes i
indvaanernes egne fartøier.
Efter 1814 søgte stedet om større rettigheder.
Aalesund og omegn havde, som omtalt, fra 1793 ret til at
handle paa Danmark, men i 1814 tabte byen sit danske marked.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
