- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
16

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16

KOMSDALS AMT.

ikke mere, her hviles! Men det meste giver dog indtrykket af
den hurtige opkomst.

I 1867 til 1869 rammedes Aalesund af en krise, dels
fremkaldt ved overdreven bygning. En ny krise med mange fallitter
og betalingsindstillinger indtraf i 1878—79.

Det gamle fiskeri paa Storeggens banker havde hidtil været
drevet mere eller mindre tilfældig med aabne baade; et par svenske
fiskeskøiter i 1861 kom derop og begyndte at drive fiske med
nyt udstyr og med udbytte. Aalesunderne fulgte svenskernes
eksempel, og de satte et energisk arbeide iud paa at drive
bank-fiskeriet op. Allerede i slutten af 1870-aarene var byen langt paa
vei i denne retning. I 1876 blev bankfisket drevet af 11 svenske
og 6 norske fartøier; i 1880 var der flere norske fartøier.
Samtidig var antallet af svenske fiskere gaaet ned fra 150 til 75 og
fortjenesten fra 84 100 kr. til 25 500 kr., medens antallet af
norske fiskere var steget fra 64 til 136 og fortjenesten fra 26 450 kr.
til 57 000 kr. Fem aar efter udgjorde antallet af norske skøiter
og kuttere 116, medens svenskerne havde trukket sig helt tilbage.
Samtidig begyndte dampfartøier at anvendes under fiskerierne.
Antallet af dampskibe og skøiter vokste stadig.

Ved Buholmstrandens, Ystenes’s, Fagerviks, Klipras og
Vols-dalens samt Skarets og Verpingsvikens indlemmelse i byen ved
lov af 3dje juni 1874 fik stedet en betydelig tilvækst af folk
huse.

I februar 1880 brændte hele sjøbodkvartalet i Kipperviken.

I 1880 anlagdes det saakaldte «Nytorv», der indkjøbtes for
14 000 kr.

Brændevinssamlag oprettedes i 1882.

Selskabet for Aalesunds bys vel blev stiftet i 1862; det har
virket for træplantning og anlagde i 1885 Parken ved foden af
den vestlige og sydvestlige del af Aksla. Ved en i fjeldet
sprængt fodsti fører vei til Akslas top og til en turisthytte,
hvorfra er et vidt panorama.

I 1888 besluttedes dampskibskaien anlagt; den fuldførtes i
1890 og kostede da 70 000 kr. — Hertil er senere kommet ca.
30 000 kr., idet kaien i 1892 blev forlænget mod nord.

I 1892 blev færdig en næsten flad chaussé fra Aalesund til
Røset i Borgund (ca. 14 km.) og en stenbro opførtes over
Nørvesund.

Nyt vandbassin opførtes i 1891 og kostede 31 000 kr.
Damp-brandsprøite anskaffedes i 1894 og kostede 25 000 kr. Nørvøens
folkeskole opførtes i 1894 og kostede med inventarium 85 000 kr.
Epidemilasarettet opførtes ligesaa i 1894 og kostede 34 000 kr.
Aarlig blev udført arbeider paa veie, kloaker og vandledning,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free