Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AALESUND BY.
15
I slutningen af 1840-aarene var der misvekst og dyrtid, og
fiskerierne gav ogsaa i enkelte aar lidet udbytte.
I begyndelsen af 1850-aarene tog byen sig op igjen.
Handelsvirksomheden øgedes ved heldige fiskerier, skreien viste sig efter
mange aars forløb atter i Borgundfjorden; der byggedes kirke,
toldbod, privathuse og pakhuse og den store molo, altsammen
foretagender, som gav arbeidsklassen anledning til beskjæftigede.
Folkemængden voksede fra 1 157 i 1845 til 1856 i 1855, og i
1860 var den steget til 2 400. I 1858 havde byen 353
brand-forsikrede bygninger til et beløb af 1 657 856 kr. og desuden
74 beboede huse, som ikke var forsikrede. I 1860 var
forsikringssummen steget til 1 834 200 kr.
Man søgte at skaffe byen egen sognekirke, og denne blev
færdig i 1855 og kostede 52 000 kr. 1 1852 begyndte arbeidet
paa en molo i havnen, og den blev færdig i 1855 og kostede
40 000 spd. Aspøens folkeskole byggedes 1866 og kostede
40 000 kr. Latinskolen fuldførtes 1864 og kostede 72 000 kr.
Fattighuset opførtes 1860 og kostede 22 000 kr. Byens
vandværk fuldførtes 1866 og kostede 80 000 kr. Ved disse
foretagender havde byen i 1865 faaet en gjæld paa 338 288 kr.
Norges første fiskeriudstilling afholdtes i Aalesund 1864.
Aalesunds distriktsfængsel paa Røisen med rets- og
kommunelokaler, fælles for landdistriktet og byen, toges i brug i 1865.
Aalesund gik saa hurtig fremover, at den i 1865 havde en
befolkning paa næsten 3 700 mennesker, hvoraf 1 034 skatydere
med en antagen indtægt af omkring 1 million kroner og en
formue af noget over 4 mill. kr.. I de nærmeste aar omkring 1860
blev opført altfor mange bygninger, baade privat og offentlig,
hovedsagelig paa laan. Alle gjældsposter steg i en
uforholdsmæssig grad, og næringslivet blev uuddraget en større del af den
kapital, som kunde have været anvendt til dets tarv. Hertil kom,
at fiskerierne var mindre gode i sidste halvpart af 1860-aarene,
og der var en tilbagegang i den almindelige velstand, om den
end ikke blev af lang varighed.
Om Aalesund i 1872 skriver Magdalene Thoresen: Det er et
friskt syn at se denne lille kystby med sine nybyggede huse,
strøet ud over de nøgne hauger, der ofte ligner skjær, og man
faar indtrykket af, at den er reist i en fart, bygget op af
slumpelykken og de stemninger, som følger med et raskt, farefuldt erhverv.
Her gaar ingen jevn, stilfærdig overveielse gjennem noget; selv
de store, svimlende pakhuse og enkelte pragtbygninger taler kun
om gevinstens hurtige stigen og det dristige forhold til store
spekulationer. Der er naturligvis ogsaa bygninger, som tydelig
viser, at her bor velstanden i sine trygge indelukker, her voves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
