Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AALESUND BY.
41
sild, 14000 hl. smaasild, 1920 hg. sild, 100 hl. brisling, 791000 kg.
kveite, 12 000 kg. aal, 30 000 stkr. hnmmer, 1200 kg. ræker og
35 hl. østers.
Den samlede værdi af fiskerierne i 1909 var 1 fil5448 kr.
Der indførtes 193450 kg. islandstorsk og 13400 hl. islandssild.
Aalesunds flskeflaade var før storskøiter og aabne baade,
men disse er afløst af smaaskøiter, baade med dæk og dampskibe.
Aabne fiskebaade for havfiske findes ikke længere i Aalesund.
Aalesundsfiskerne har ophørt at drive makrelfiske ved
Hauge-sundskysten, idet dette fiske ikke i længden fandtes lønnende
for fiskerne. Istedet er fiskeflaaden om høsten og vaaren siden
1897 optaget med storsildfiske med drivgarn.
Naar undtages tiden mellem de forskjellige fiskerier, der
benyttes til oppudsning af fartøier og udrustning med redskaber,
er Aalesunds fiskere nu beskjæftigede som fiskere saagodtsom
hele aaret rundt.
Det maa antages, at aalesundsfiskernes dygtighed i sin
bedrift delvis maa tilskrives den erfaring, de har erhvervet ved
den stadige beskjæftigede. De bliver ved denne bedrift
selvhjulpen, uden at behøve at søge hjælp i bierhverv, idet uheld i
det ene fiske opveies ved held i det andet.
Aalesunds ligningskommission angav i 1900 den
gjennemsnitlige indtægt for dampskibsfiskere til 1000, 1 150 og 1200 kr.,
for skøite- og baadfiskere til 700, 800 og 850 kr.
Fra kyndelsmesse, 2den februar, til udi april foregaar
vinterfisket. Fra midten af mai til september drives sommerfisket.
I slutningen af august til begyndelsen af september begynder
drivgarnsfisket efter sild, som fortsættes lige til udgangen af november
og længer udover.
Ogsaa i landdistrikterne er der nu vokset frem en
fiskerbefolkning, der driver fisket som sin egentlige næringsvei.
Fiskeflaaden er ikke alene betydelig forøget, men man har
vundet nye erfaringer om den hensigtsmæssigste størrelse,
konstruktion og indredning af fartøierne. De større kuttere viser sig
mindre heldige, idet fangsten især om sommeren kommer til at
ligge for længe ombord i rund tilstand, og ved sin større værdi
sluger de en uforholdsmæssig del af udbyttet. Man er gaaet
over til en mindre type og til dæksbaade samt smaa dampbaade;
de sidste kan endog daglig aflevere fisken. I kutterne er man
begyndt at indrede fryserum med is til foreløbig konservering af
fisk og agnsild, hvorved en af aarsagerne til søndmørsfiskens
mindre tilfredsstillende behandling for en del vil være bortfaldt.
Saavel vinter- som bankfisket er i fremgang. Mangel paa is kan
forringe udbyttet af kveitefisket, der har ydet en væsentlig del
til den samlede værdi af bankfisket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
