- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
52

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52

ROMSDALS AMT.

andre handlende, samt henimod et halvt snes haandværkere;
endel gaarde stod øde, andre blev revet og ført andetstedshen.
Til Moldegaard, nogle hundrede skridt fra staden, var vakker
allé af ask, birk, asp og rogn.

Kort vestenfor byen laa Reknes hospital.

I den vestre del af byen laa de fleste anselige gaarde og
tillige et lidet apothek.

Byens kirke var en temmelig anselig træbygning med et
temmelig høit spir.

I 1790 besøgte professor Fredrik Sneedorf Molde, og han
oplyser, at han ikke kunde faa kjøbt papir i Molde.

Medens Kristiansund i 1790 havde 280 huse, havde Molde
kun 170, og disse var ikke paa langt nær saa store. Af skibe
havde Molde 5, Kristiansund 10 og Trondhjem 35, foruden jægter.

I 1792 blev i Molde oprettet en klub under navn af
«Tro-skabsklubben». 1795 blev en bogsamling indrettet ved klubben.
Det nuværende selskab «Harmonien» er en ætling af
«Troskabs-klubben».

Den franske emigrant le Latocknaye, officer og adelsmand,
som var flygtet for revolulionen, kom i 1799 til Molde.

Han omtaler, at der paa veien fra Molde til Vestnes var en
østersbanke; baadfolkene fiskede nogle østers op med sine aarer.

Denne østersbanke i fjorden har sandsynligvis ligget mellem
Hjertøen og Sæterøen. Endnu omkring 1890 var der østers paa
Moldegaards grund.

Molde borgervæbning organiseredes 1801. Naar undtages
betjeningen af et batteri ved Toldboden, har korpset vistnok
væsentlig eksisteret paa papiret.

I 1804, da Pram var i Molde, var hovedgaden neppe bred
nok til der at kjøre med en vogn; de fleste steder var det umuligt,
at to kunde kjøre forbi hinanden. Den løb «labyrintisk» i alle
mulige retninger. Der var nogle bigader, men disse var saa
smale, at der aldeles ikke kunde kjøres. Af husene var kun nogle
faa temmelig vel byggede. De øvrige alle slette, forfaldne og gamle,
for en del yderst usle.

Elven i Molde drev en sag og kværne, som malede det korn,
som fortæredes i byen. Indbyggerne var efter tællingen i 1801
kun 801.

Fredrik Motzfeldt var Moldes repræsentant paa
rigsforsamlingen, han var senere assessor i høiesteret og døde i 1848.

Under overveielserne om henlæggelsen af universitetet fra det
dyre levested Kristiania ønskede Molde at komme i betragtning.
I «Rigstidenden» for 1815 har en indsender fremsat denne tanke
til overveielse. Paa Kongsberg, som nogle havde tænkt paa, var
der «ingen sjøfart lige til stedet, og det maatte være mindre sundt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free