Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MOLDE BY.
53
at bo i en bjergstad, hvor røgen sværter sølvet i skabet. I det hele
taget var det søndenfjeldske Norge ikke heldigt, fordi der var
saa mange byer tæt ved hinanden. Hvorfor ikke tænke paa det
nordenfjeldske og da paa «den liden, men til studeringer ret
passende kjøbstad Molde, hvis beliggenhed er næsten at anse som
centrummet i landet? Videnskabernes dyrkning vil have fred og
rolighed. End kriger hele verden; her er fredens helligdom, her
er ingen anledning til adspredelser. Et norsk Göttingen kunde
maaske med tiden her opstaa og har endog dette forud, at ingen
krigskanoner kan forstyrre læresalene. Den smilende egn, i hvis
arm Molde er indesluttet, ved enhver, som har reist her, at
omtale. Lettere end andensteds i Norge gives her tomt at bygge
paa, materialier til bygninger m. v., og til oplag for levnetsmidler
er Romsdalen og Søndmør tilstrækkelig.»
Molde kom sig op henimod det 18de aarhundredes slutning og
i de første 6 å 7 aar af det 19de aarhundrede, men under krigen
fra 1807 til 1814 gik byen tilbage, saa stedet ikke tog sig op
før efter aaret 1835, og især med et godt sildefiske i 1839.
Byen gik frem fra 1835 til 1855, idet folkemængden voksede
fra 773 til 1454. Forsikringssummen for byens huse steg fra
85 650 spd. i 1840 til 250 870 spd. i 1860. De hjemmehørende
fartøier var et halvt snes i begyndelsen af trediverne, men i 1860
var der 34 skibe paa 976 kommercelæster med 162 mands
besætning.
Især tiden 1840—50 synes at have været en god tid for
Molde. I 1847 dannedes et selskab til bygning af skibe, hvilket
opløstes i 1852, men virksomheden fortsattes dog med en
arbeidsstyrke paa 80 mand, der byggedes 12 skibe i 12 aar. Efter
handelskrisen i 1857 blev denne virksomhed indstillet, og det
samme var tilfælde med det store forsøg paa at dyrke op
Vestnes-myren, et forsøg, der var udgaaet fra Molde. Moldes sjøfart og
handel gik tilbage.
Byens oprindelige næringsveie, fiskeri og trælast, gik ogsaa
tilbage i det 19de aarhundrede. Fra slutten af 1860-aarene har Molde,
hvis trælast havde været af god kvalitet, omend i regelen af
korte længder, ikke mere eksporteret trælast til udlandet og kun
nogle ubetydelige partier til indlandet. Fiskeribedriften fik et
knæk i 1884, da de temmelig betydelige fiskevær, Ona og Søndre
Bjørnsund, som hidtil havde hørt ind under Molde, blev solgt til
et Kristiansundsfirma med det resultat, at alle fiskeriprodukter
fra nu af gik til denne by.
Molde har siden første halvpart af 1890-aarene havt en
betydelig eksport-virksomhed i smør fra de omliggende landdistrikter,
hvorfra det med fjorddampbaadene føres ind til Molde og derfra
fragtes videre til England. Sin største indtægtskilde har Molde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
