Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
ROMSDALS AMT.
saa at folk i byen «under en skomagers anførsel havde vist sig
helt uvillig til at betale».
I 1742 blev sorenskriveren i Nordmør, Lars Lange, tillige
byfoged og byskriver i Kristiansund. Ved hans død i 1757 ophørte
foreningen af disse to embeder. Byfogden blev tillige magistrat.
Johan Koren Christie blev byfoged i Kristiansund den 17de
marts 1769. En af han? sønner var stiftamtmand i Bergen og
storthingspræsident Vilhelm Frimann Koren Christie, der fødtes i
Kristiansund den 7de december 1778; han tilbragte dog kun sine
første barndomsaar her, idet han tidlig sattes i Bergens skole,
og denne stad blev hans egentlige hjem.
Postkontor fik byen i 1772; byfoged Johan Koren Christie
var den første postmester. Før maatte breve derfra ansættes og
takseres ved Trondhjems postkontor. Dog var der post fra
Trondhjem nogle aar før.
Historikeren Gerhard Schøning reiste i Norge i aarene 1773
—75. Om høsten 1773 var han i Kristiansund sammen med
biskop J. E. Gunnerus. Biskopen døde under sit ophold her den
25de september 1773.
I Kristiansund var der dengang 12 å 13 større kjøbmænd,
men ialt omkring 20 kjøbmænd, 42 borgere; antallet af fiskere,
dagleiere og arbeidere var 300 eller derover. Byen eiede da
kun et skib. Man fragtede skibe til Danmark, Østersjøen,
Hamburg, Holland, Frankrige og Spanien, især til Barcelona med
klipfisk. Klipfiskvirkningen var da i nogle aar aftaget, da prisen
var faldt. Nogle aar før 1773 var der drevet handel med
storsild, som fangedes i mængde tæt ved havnen, dels inde paa
havnen, dels paa Vaagen selv; der blev aarlig udskibet 70
000—-100 000 tønder. Dette varede i 18—20 aar. Siden blev denne
sild borte.
Byen havde en vakker thingstue med et lidet taarn ikke
langt fra kirken, ligesaa adskillige vakre bygninger, men de fleste
gaarde laa enten ud over sjøen paa pæle og stenkar eller ikke
langt derfra paa klipperne, hvilket gjorde færdselen mellem huse
og naboer vanskelig. Havnen var byens store torv, og de tre
sund var de eneste reelle gader, som byen havde, saa man
maatte i baad, naar man skulde fra det ene sted til det andet.
Indbyggerne var begyndt at anlægge smaa haver ved sine huse,
hvor dertil var nogen leilighed, og der voksede haveurter og
frugttræer, kirsebær og æbler etc.; der indhegnedes ogsaa
engstykker, og med megen møie bragtes jord og torv
andenstedsfra. Af byens huse maatte svares afgift til eieren af Fosen gaard
paa Kirklandet og til eierne af gaarden Dale paa Nordlandet.
Bønderne bragte til byen slagtet kvæg og solgte det for temmelig
lav pris. Især kjøbte sundølerne kreaturer, slagtede dem og solgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
