Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANSUND BY.
83
dem til Kristiansund. I byen boede omtrent 436 familier,
tilsammen 1 200—1 300 sjæle.
Ifølge Fabricius, «Reise nach Norwegen», 1779, var der ingen
gader i byen og kun øde klipper omkring den, dengang han
var der.
Professor Frederik Sneedorff, som kom fra Trondhjem til
Kristiansund i juni 1790, fortæller, at indbyggernes flid har gjort
flere steder frugtbare paa de klippefulde øer; navnlig roser han
Knudtzons have, hvor to alen dyb jord er paaført fjeldet, og hvor
der gror kirsebær, æbletræer og alle slags havefrugter. Byens
rigeste mand angaves at være hofagent Kaasbøll, der sagdes at
eie halvanden tønde guld.
Thue, som skrev i 1793, omtaler, at paa hver ø kan man
bekvemt gaa mellem husene til hinanden, uden at komme
tilvands; paa Kirklandet havde man endog to temmelig ordentlige
gader eller veie og en god kjørevei til Vaagen. I 1792 blev en
ny kjørevei fuldført nedenom kirken over haugene til Vaagen.
Men det var nødvendigt at fare tilvands over havnen fra den
ene ø til den anden, thi dybden, strømmen og sjøgangen forbød
anlæg af broer. For at sætte istand veiene havde endel handlende
i 1790 frivillig vedtaget at erlægge en liden afgift af endel
indførte og udførte varer, under navn af veipenge. Denne afgift
beløb sig i aarene 1790—93 til 100—200 rdlr. aarlig. Denne
afgift kunde anvendes ogsaa til brandvæsenet; byen havde kun
en, næsten uduelig brandsprøite.
Man skulde neppe tro det gjørligt, skriver Thue, at indrette
bekvemme kjøreveie paa øer, der bestaar af bjerge og myrer,
men ved at bortskyde bjergrygge og store stene og anvende disse
til grøfter og fyld paa sumpige steder, blandet med ler og sand,
har borgerne paa en billig maade frembragt veie, der trodser
de bedste landeveie.
De høieste fjelde kaldtes Hammeren og Varden paa
Kirklandet og Bjørnehaugen paa Nordlandet, men høiden [er ikke
betydelig.
Fra Varden ser man efter Thue tydelig Stemshesten og
Romsdals-fjeldene. Alle disse og flere omliggende fjelde og klipper
er ganske nøgne, uden træer og mangler opdyrkede og
blomstrende marker samt skoge med saadant mere, som forlyster øiet.
Thue omtaler, at der dengang var paa Kirklandet (med Øvre
og Nedre Vaagen, Gomaneset og Dunkersund) 114 gaarde og
vaaningshuse, 41 pakhuse og 20 baadnøster.
Paa Nordlandet (med Smedsviken) 81 gaarde og
vaaningshuse, 20 pakhuse og 19 baadnøster.
Paa Indlandet (med Sjursvik og Lervik) 58 gaarde, 17
pakhuse og 36 baadnøster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
