Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANSUND BY.
85
liden løkke. Kjøbmand Knudtzon og flere holdt paa med
lignende anlæg.
Der rar bygget adskillige skibe, og i 1788 bler et russisk
linjeskib, der var beskadiget ved Smølen, fuldstændig
repareret.
Blandt kjøbmændene nævnes skotten Leslie, som her havde
samlet en formue paa 100 000 rdlr., med hvilken han drog
tilbage til Skotland. Jens Winter eiede 50 000 rdlr., Jens Kaasbøll
eiede 20—30 000 rdlr., Nic. Knudtzon, flensborger af fødsel, broder
til justitsraad og borgermester Knudtzon i Trondhjem, eiede
20 800 rdlr., Danholm omtrent én lignende formue, skotten Gilroy
troedes at eie mere end 20 000 rdlr., postmester Christie 20 ä
30 000 rdlr., Dall 15 000 rdlr., Isaak Moses havde samlet en
anseelig formue, men den var ved vanheld svundet ind til
10 000 rdlr., Walter, der havde anlagt en stor reberbane, eiede
12—14 000 rdlr., overveier Brodtkorb eiede skibskranen og en
formue af 50 000 rdlr., Flor, forhen apotheker, eiede 15 000 rdlr.,
John Moses, Marstrand og Christie jun. var begyndere, der eiede
10 000 rdlr. hver, Peder Clausen og Helsing var krambodhandlere
i god næringsdrift, den første eiede 12—15 000, den anden 10 ä
12 000 rdlr.
Der var 5 landhandlere og bordhandlere. Hofagent
Kaas-bølls enke havde skiftet med børnene, men beholdt selv en formue
af 50 000 rdlr. Toldkasserer Lund eiede 14 å 16000 rdlr. Byens
øvrige indbyggere var haandværkere eller uformuende folk,
skippere, baadførere, arbeidsmænd og daglønnere.
Byens formue ansloges til en sum af fem tønder guld, hvoraf
den største del eiedes af kjøbmænd.
Paa de fleste steder kunde man ikke komme fra det ene hus
til det andet uden i baad, hvorfor kvinderne ikke saa ofte deltog
i de selskabelige sammenkomster. Dog var svirelag neppe
hyppige, heller ikke høit spil. Der var et godt læseselskab. Den
kostbareste prydelse i husene var gode kobberstik. Musiken var
i de fleste huse i flor.
Gode haandværkere, endsige fabriker, kunde man ikke vente
her. Her kunde ikke være andre end de, som havde fæstet bolig
for den fortræffelige havns og handelens skyld.
I den gode tid før 1807 var der megen selskabelighed, og
privattheatrene havde sin guldalder. Ogsaa i Kristiansund
spilledes der komedie; saaledes blev der paa kongens fødselsdag 1805
i hr. Jens Kaasbølls hus opført stykkerne «De snurrige fættere»
og «Den unge indianerinde». Hr. Strømberg og jomfru Kaasbøll
omtalte i en sindrig dialog aarsagen til dagens høitideligheder.
Derefter saa man en ballotisk dans af 8 med roser prydede piger;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
