Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
ROMSDALS AMT.
I de følgende 8 aar til 1801 var gaardenes antal forøget
med 28. Antallet af indvaanere var efter en optælling i 1791
1460, men i 1801 1 624, fordelt saaledes:
Familier. Indvaanere.
Paa Kirklandet . . . . 122 611
I Vaagen og paa Gomaneset 60 313
Paa Nordlandet .... 113 388
Paa Indlandet..........77 312
Tilsammen 372 1624
I 1793 begyndte man at udruste fiskeekspeditioner paa Lofoten
(senere Finmarken) for at salte og hente skrei; i 1796 begyndte
nordlændingerne selv at komme hid med fisk.
I 1801 udgav en fransk emigrant, de Latocnaye, en bog,
«Promenade d’un Français en Suéde et Norvége»; hans reise var
foretaget et par aar tidligere. Han kom til Kristiansund fra
Surendalen. Ogsaa han omtaler kjøbmændenes lyst til at dyrke
sine øer; han fandt fortræffelige vine og alle gode ting fra
Frankrige og hele Europa. Kjøbmændene levede udmærket godt. Om
damerne hed det, at de som overalt i Norge, undtagen i
Trondhjem og Kristiania, var udelukkede fra selskabeligheder; de gik
næsten aldrig ud og aabnede næsten aldrig sin mund. Mændene
lærte noget ved reiser, men kvinderne flk ingen uddannelse o.s.v.
Byens udførsel af fisk gik mest til Spanien eller til St. Martin
paa den franske ø Rée.
Latocnaye roser de rigere kjøbmænd i Kristiansund ogsaa for
de betydelige opofrelser, de havde gjort for at forbedre terrænet.
Før krigen i 1807—14 var Norges kjøbstæder i en
blomstrende forfatning ved heldig handel under den nordamerikanske
krig og siden under den franske revolution.
Christen Pram har i en utrykt beretning om sin reise 1804
—06 omtalt Kristiansund fra tiden før krigen:
Byens huse var nette og vakkert byggede og for en stor del
nye; de syntes at vidne om byens fremvækst, ligesom de
kostbare anlæg paa begge de større øer, hvor der anlagdes haver,
agre eller i det mindste enge. Kjøbmand Jens Kaasbøll var i
begreb med at skaffe sig en mark af hele 14—15 tønder land,
kjøbmand Gilroy havde en lidt mindre mark, kjøbmand Walter
en gaard, hvorpaa der var anlagt en reberbane, 4—500 alen lang.
Overveier Brodtkorb havde nede i byen en deilig liden have, fuld
af skjønne frugttræer og løvhytter; han havde en løkke ovenpaa
bjerget, hvor han skaffede saa meget kunstig jord, at han der
med kongelig tilladelse havde anlagt en begravelsesplads for sin
familie. Paa Nordlandet havde postmester Christie en vakker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
