Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANSUND BY.
89
mindedes den faldne, Ole Hansen, samt de kommanderende,
Jacob Brechan og N. H. Knudtzon, og slutter med disse ord:
«Det folk skal ikke under gaa,
som ved at dø for landets hæder.»
Det var vanskelige tider under krigen. Korn maatte hentes
fra Arkangel, og fiskeeksporten var tildels forbudt, forat ikke
landet skulde blottes for fødemidler.
Til universitetet kom dog i denne tid fra Kristiansund
betydelige bidrag. De største gaver kom fra Jens Kaasbølls enke
(2 000 rdlr.) og John Moses og William Dall (hver 1 000).
Paa rigsforsamlingen paa Eidsvold repræsenteredes
Kristiansund og Molde af kjøbmand og borgerrepræsentant John Moses,
som havde deltaget i byens forsvar 1808. Han var søn af George
Moses, der i 1764 kjøbte af sin fader og John Ord (da i Molde)
et hus med brygge o.s.v. i Vaagen, sydvest for Fosen gaard,
tilligemed to tredjedele af Grip.
Under de ulykkelige krigsaar kom der nedgang og fallitter.
Det rige Kaasbøllske hus gik sterkt tilbage efter Jens Kaasbølls
død i 1811 og gjorde opbud i 1820. Boets gaard solgtes til
N. H. Knudtzon.
Eidsvoldsmanden John Moses forlod Norge i 1814 eller kort
efter som fallent og kom ikke mere tilbage til Norge.
Da freden sluttedes, var handelen ødelagt, krigen og stats
bankerotten havde fortæret de gamle formuer, og byen maatte
igjen forsøge at arbeide sig op til velstand, men det gik
langsomt; omegnen var fattig, og først omkring 1840 kom der atter
rørelse.
Hvorledes handelen tog opsving i Kristiansund er omtalt
tidligere (bind I, pag. 902 ff.).
Der var flere ildebrande omkring 1850-aarene. Den 21de
september 1848 brændte flere huse paa Hollahaugen. I 1851
den 4de februar var der en mindre brand, men den største
ildebrand var den saakaldte «storbrand» i vestre bydel i 1852. Ved
denne strøg en stor del af bydelen ved sjøsiden med, hvorved
man opnaaede en bedre regulering og en regelmæssigere
bebyggelse. En brandtomt udlagdes til Vestre ålmenning.
I begyndelsen af 1890-aarene blev Kirkealmenningen udvidet
udover havnen, saaledes at dens længde blev 56 m. ; nogle aar
efter byggedes en vei eller kai fra kirkealmenningen op til Vaagen.
Da byen i 1892 feirede sit 150-aars jubilæum, var der
11150 indbyggere, og de brandforsikrede bygningers takstsum
var 10886000 kr.
Det faste fjeld i Kristiansund bestaar af en vakker stribet
rød granit, der brydes i blokke tjenlige til byggesten. Saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
