Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
ROMSDALS AMT.
er Norges banks bygning i Kristiansund opført af granit brudt
paa stedet.
De nøgne, jevne granitknauser er ved denne by en stor
herlighed, da de egner sig udmærket til tørring af klipfisk.
Fra yngre tid er der afsætninger af havet, fra den tid landet
laa lavere; disse ligger i forsænkningerne mellem knauserne.
M. Sars har beskrevet en forekomst af skjæl paa Kirklandet
ved Kristiansund tæt ovenfor byens kirke, 10 til 13 m. o. h.
Havnen. Kristiansunds største herlighed er den store og gode
havn, og det er den, som har givet anledning til, at her blev by.
Havnen begrændses i nord af Gomalandet, i øst af
Nordlandet, i syd af Indlandet og i vest af Kirklandet.
Havnen belægges aldrig med is, end ikke i den sterkeste
frost, saa sjøfarten her er aaben hele aaret.
Kristiansunds havn er let at anløbe saavel ved nat som dag.
Den er rummelig og bekvem, men er temmelig dyb. Dybderne
varierer fra 10—20 favne; der er god holdebund. Midt paa
havnen er dybest; omtrent Va kabellængde ud af bryggerne er
9—10 favne vand De fleste fartøier ankrer paa Kirklandssiden.
Her er langs fjeldet Hammeren kaier, hvor dampskibene i regelen
lægger til. Langs havnens østside ligger fartøier sjeldnere, dels
fordi her er dybere, og vestenvinden staar adskillig paa, dels
fordi hovedtraSken er paa vestsiden. Havnen er fri for særlig
strømsætning. Største forskjel paa høi- og lavvande udgjør ved
springtid omtrent 8 fod.
Kristiansunds kirke er en langkirke af bindingsværk med
1 150 siddepladse, indviet i 1878.
I 1707 kom der ansøgning fra «fattige borgere og samtlige
indvaanere her i Lille-Fosen» om tilladelse til at opbygge en
kirke af sine egne midler og «formedelst adskillige gudfrygtige
sjøfarende folks allerede gjorte forskud og løfter». De klagede
over den besværlige kirkevei til Bremsnes, som de ofte med
livsfare maatte søge. Efter anbefaling af stiftsbefalingsmanden Iver
von Ahnen og biskop dr. Peder Krogh bevilgede kongen andragendet
6te januar 1708, imod forpligtelse til at bidrage fremdeles til
Bremsnes kirkes istandholdelse, og selv lønne sognepræsten til
Kvernes, hvorom der 30te september 1709 blev oprettet
overenskomst. 9de september 1709 blev kirken indviet af biskopen.
Kirken stod paa det nuværende torv, og Fosna-øen flk
herefter navn af Kirklandet.
Sogneprest til Kvernes i 1709 var Amund Barhoiv (1697—
1727), der er en af de præster, der benævntes «Syvstjernen»,
hvis møder holdtes i hans præstegaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
