Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANNELVEN HERRED.
117
Søndenfor Sy 1tefjorden er der flere mindre vande og myrer
og mange toppe, som dog ikke naar nogen stor høide, saaledes
Syltehorn, 584 m., Reklethorn, 616 m., Lyngfjeld, 527 m.,
Slagneshorn, 310 m., og Bjørndalshorn, 629 m., og i den sydlige del
Bjørnen, 692 m., Kvistituen, 644 m., og Ørnetuen, 603 m.
Mellem Syltefjord og Saurdalen med Søvdefjord og syd for
Søvdeeidet naar enkelte høider op til mellem 790 og 875 m.
Ogsaa her er endel smaa tjern og myrer. Fjeldtoppe er Storehorn,
791 m., Vidnessotta, 650 m., Tuen, 742 m., og Ringsfjeld, 875 m.
Fjeldet falder bråt af mod øst mod Søvdefjord og Saurdal, men
mindre steilt mod nord mod Søvdeeidet. Der kommer en dal
ned til Syltefjorden fra øst, hvilken dal begynder paa sydsiden
af Ringsfjeld.
Paa den her omhandlede strækning ligger Vannelven herreds
meste bebygning, saaledes ved Syltefjordens og Søvdefjordens bredder,
i dalene Syltedalen og Saurdalen samt i Vannelvdalen og
Almklov-dalen.
Paa Søvdeeidet søndenfor Fiskaaen er der mest myr;
bebyg-ningen ligger nær kysten. Nordenfor Fiskaaen er Søvdeeidet bedre
bebygget, især i den vestre del.
Nordenfor Søvdeeidet falder fjeldet temmelig bråt af
mod eidet og mod fjorden i øst og fjorden i vest. Østlig ligger
de største høider, Koftehorn, 710 m., paa grændsen mod Sande,
Grøtnipen, 686 m., Vorekninipen, 649 m., og Kvannipen, 788 m.
I den vestlige del er de høieste toppe Store Krokhorn, 662 m.,
og Flug ev aag fjeld, 464 m. Fjeldene her er gammel granit.
Der er flere temmelig store indsjøer i strøget mellem
Grøtnipen og Store Krokhorn ved og nær herredsgrændsen; de har
afløb mod nord.
Den tætteste bebygning ligger paa Søvdeeidet, især i den vestre
del, videre langs Syltefjorden til Bruneset samt langs Søvdefjorden.
Fra Bruneset og langs kysten nordover til herredsgrændsen er
der kun nogle enkelte gaarde.
Ved kyststrækningen her ligger en del smaa holmer og skjær
ud for gaardene Flugevaag og Krokevik, og ud for Fiskaaens udløb
ligger Fiskaaholmen.
Søvdefjorden er trang, omtrent 1 mil lang, og har paa
østsiden en rad af bratte fjelde med dybe gjel og takkede tinder;
den minder lidt om den ytre del af Hjørundfjord.
Østenfor Søvdefjorden og Saurdalen gaar der fra
fjorden op i sydøst flere dale, som Rovdedalen og Norddalen.
Vestenfor Rovdedalen naar Bleiskartind paa grændsen mod
Volden 1 255 m., og det er herredets høieste maalte fjeld. 1 den
nedre Rovdedal munder fra sydvest en ubeboet dal, der adskiller
Bleiskartind fra de vestenfor liggende fjelde. Søndenfor skaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
