Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 ’
ROMSDALS AMT.
mellem Slivatn og Storlivatn naar Blaafjeld paa grændsen mod
Eid og Daviken 917 m. o. h.
Her er kun nogle faa gaarde, etpar pladser og en sæter i
Saurdalen; Rovdedalen er udyrket og ubeboet.
Mellem Rovdedalen og Norddalen er en fjeldryg med største
høide 1 204 m. paa grændsen mod Volden; der er bråt fald mod
Rovdedalen; mod Norddalen er skraaningen lang og slak, og der
er endel bebygning omkring Norddalgaardene. Ved Søvde fjorden
er der ogsaa endel gaarde og pladser.
Paa østsiden af Søvdefjorden og Norddalen ligger Sandeggen
paa grændsen mod Rovde, Skaaleggen, Sandfjeld, Lillehorn, 1 108 m.,
Tedne, 1 020 m., og Storefjeld, 1 004 m.; de tre sidste paa grændsen
mod Volden.
Mellem gaardene Opsal og Vidlog ved Søvdefjorden kommer
der ned et trangt dalføre mod sydvest. Ligesaa kommer ved
Brudevold i Norddalen ned et dalføre fra nordnordvest; denne
dal mellem Sandfjeld og Vikesandfjeld gaar over i Dravlausdalen
i Volden.
Bebygningen ligger langs kysten og i Norddalen og er
temmelig spredt.
Geologi. De raadende bergarter inden herredet er
gneisberg-arter, mest graa gneis, og saa er der ikke lidet gammel granit.
Som gammel granit er betegnet den del af herredet, som ligger
nordenfor Fiskaaeidet, ligesom omgivelserne i den ytre del af
Søvdefjorden samt omgivelserne omkring Bekselvatn. De øvrige
dele af herredet bestaar fornemmelig af gneis, dels med og dels
uden tydelige lag. Faldretningen er hyppig nordøstlig, ofte østlig
og sydøstlig, men ogsaa andre faldretninger forekommer.
Ved Syltefjorden optræder paa gaarden Fiskaa en gabbro,
bestaaende af labrador, granat og jernerts. Her er i forrige
aarhundrede uddrevet jernerts til Fiskaa jernværk.
I Vannelven optræder derhos olivinsten i større mængder.
Denne bergart, som allerede omtales i Strøms «Søndmørs
beskrivelse» under navn af sandsten, forekommer i større partier i
Almklovdalen og Sundalen. Den stikker ved sin rødbrune, gulbrune
og gule farve paa en paafaldende maade af mod gneisen og mod
skog og mark. Olivinstenen indeholder foruden olivin ogsaa
enstatit og glimmer. Ofte er den omdannet til serpentin. Stenen
har stor tilbøielighed til at smuldre op til gul sand, og gul sand
er derfor hyppig i overfladen paa olivinstenen. Den reneste
olivinsten er grønlig graa.
En moræne ligger mellem Bekselvatn og Gjuvvatn. Ligesaa er
der i de dybe botner omkring Bleiskartind nogle moræner, især
ved udløbet af de her liggende smaavande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
