Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANNELVEN HERRED.
137
Saurdalen. Da gaarden ligger ved en elv, kunde Iste led
tænkes at være elvenavnet Saura. Men det kan ogsaa forklares
ligefrem af saurr, søle, dynd; skriftformerne taler for den sidste
afledning. Betydningen bliver da: den myrlendte dal, hvilket
passer til de naturlige forhold.
Lade, maa være oprindelig Laöir, flertal af laö, noget oplagt,
opstablet. Da to søndmørske gaarde af dette navn ligger langt
oppe i Elvedale, kan navnet ikke her betegne en losseplads. Det
maa her sandsynligvis tages i betydningen: stabel, en i orden ,
oplagt hob (af tømmer, bord ei. lign.). Det har intet at gjøre
med laöa, lade, som nu i Søndmør heder løde.
Berget, nedre, kaldes Fram onde bærja, gammelt navn Berg,
berg. Daglignavnet vil sige: ind under berget. Efter
skriftformerne synes Berget her ogsaa at have været kaldt Tverberg,
hvilket kan passe til stedsforholdene, da det er en tvertover dalen
gaaende bjergaas, ved hvis fod denne gaard ligger.
Løset, indre, midtre og ytre. Ytre Løset blev ødelagt ved
fjeldskred for 37 aar siden og er nu bare slaatt. Navnet kan have
to ganske forskjellige oprindelser, Lçövissetr. af mandsnavnet Lçövir,
og Lçöusetr, af laöa, lade.
Takset. Maaske er der en stamme Jjak-, der synes at
forekomme i flere navne og som formodes sammensat med et
elvenavn, beslægtet med ßak, bedækning, tag, og ßekja, bedække,
tække. Her synes dog stedsforholdene ikke at tale for afledning af
elvenavn. Man kunde mulig søge en analogi i Tagtvet i Hedrum,
gammelt navn Telgpveit, hvilket vel kommer af plantenavnet telg,
bregne. Hvis en lignende lydovergang kunde tænkes at være
foregaaet her, vilde navnet falde sammen med Talset i Nesset og
i Bolsø.
Taksetnakken. Sidste led er nakki, nakke, hvis anvendelse i
gaardnavne maa udledes af dets hyppige brug som fjeldnavn.
Eidsaa. Gaarden ligger ved Søvdseidets udmunding i
Søvdefjorden, ved udløbet af to aaer. Det vilde være naturligt, om
en af disse aaer har havt navnet Eidsaa, som kunde være gaaet
over til gaardnavn. Den flertalsform, vi har i udtaleformen
«Eissanne», synes dog ikke at kunne passe dertil, og de ældre
skriftformer taler heller ikke for, at Eidsaa er den rette form.
Derimod vilde begge dele stemme vel med et elvenavn Eifisa,
afledet af eiö; dette elvenavn kjendes andenstedsfra. Det er derfor
troligt, at Eidsa er gaardnavnets rette form.
Kolgrov, gammelt navn Kolgrçf, grube i jorden, indrettet til
deri at brænde kul.
Øren, gammelt navn Øyrr, øre, banke af grus og sand.
Sandnes, gammelt navn Sandnes, det sandige nes, er et meget
almindeligt gaardnavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
