Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERØ HERRED. 175
mod syd, falder den sidste paa samme tid mod nord, og i ebbe
omvendt.
Nærø, som Strøm nævner, og Nærø skibrede, som bærer navn
efter øen, er nu en halvø. Selv har den efter Strøms mening faaet
sit navn deraf, at den ligger Bølandet saa nær, at den i
ebbetiden er landfast med samme og i flodtid kun adskilt derfra ved
en smal rende.
Øens gamle navn er imidlertid NjarÖøy, sammensat med
gudenavnet Njçrör.
Remø nordvest for Bøland og adskilt fra denne ved Voldsund
er 4 km. lang og er en fjeldryg, hvor Sævikliatten naar 244 m.o. h.
omtrent midt paa øen.
Der er 6 gaarde og nogle pladser paa øens sydside.
Her er fiskeværet Skatholmen med god ankerplads paa 15 m.s
dybde.
Rundø er en høi fjeldø med største længde 4.4 km. fra
sydøst til nordvest og største bredde 4 km. Her naar Rundøvarde
329 m. og i den vestlige del Sandshorn 248 m. og Branden 295 m. o. h.
Omtrent midt paa øen ligger Sæterhorn, 229 m., og vestenfor
dette er der nogle smaavande. Paa øens syd- og østside er der
nogle gaarde, og paa den nordvestlige ende Rundø fyr. Langs
hele øens veststrand er der meget steil skraaning.
Om Rundø skriver Strøm, at det høie fjeld, som strækker sig
langs øen, har paa vestsiden et eiendommeligt udseende ved de
mange spidser eller tinder paa toppen. Fiskerne benytter disse
til med eller mærker, naar de bruger torskegarn paa havet.
Ovenpaa fjeldryggen ligger et lidet vand, hvorfra kommer en elv,
som driver et godt kværnbrug, hvilket er sjelden paa udøerne.
Fra Rundøens østspids strækker sig i nordøstlig retning mod
Breisund en række ubeboede holmer og skjær, af hvilke kan
nævnes Treholmerne, Skjærvø og Græsholmen; enkelte smaaholmer
ligger nord for øens nordvestspids.
Nerlandsø, nordenfor Flaaværleden, har en længde af 4.4 km.
fra nord til syd og en bredde i den sydlige del af 5.4 km. Paa
denne ø er 2 mindre fjeldstrækninger, adskilte ved myrene
mellem Mulevik til Nerland og Kvalsvik. Paa østsiden af myrene
mod sjøen ligger etpar gaarde. Den nordlige, smale fjeldstrækning
langs øens nordside er høiest i den vestlige del, hvor Muletuen
naar 259 m. o. h. Den sydlige fjeldstrækning, der mod nord og
vest har temmelig steilt fald, er noget høiere end den nordlige,
og her ligger Nerlandshornet, 431 m., Teigetuen, 266 m., og
Rjaa-hornet, 406 m.
Langs øens sydstrand er der 4 gaarde og nogle pladser.
Der er et mindre vand paa Rjaahornets sydside.
Strøm kalder Nerlandsø for Kvalsvike eller Kopper stadland,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
