Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 ’
ROMSDALS AMT.
idet den vekselvis bærer navn af sine to fornemste gaarde
Kvalsvik og Kopperstad.
Skorpa, paa Nerlandsøens vestside og skilt fra denne ved
Skorpesund, er 3 km. lang og over det bredeste omtrent paa
midten lidt over 2 km. Det er en fjeldø, hvis top Skorpetuen er
442 m. høi.
Skorpa er meget klipperig og steil skriver Strøm, saa at her
er kun en eneste gaard, som ligger paa sydsiden beskyttet af
en skjærgaard imod Vesterhavets bølger, hvilke her staar paa
med vældig magt, og kaster en utrolig mængde taug og tare op
paa landet. Her er særdeles god leilighed til fiskeri; thi da landet
er høit og ikke stort i omkreds, saa kan man i al slags blæst
have landet til beskyttelse og fiske ved en af øens sider.
Vest for Skorpa, lige ud i det vilde hav, ligger Svinø, der
Qgsaa kaldtes Landego. Strøm mener, at den er kaldt saa, fordi det
er den første ø, som de seilende faar isigte naar de kommer
sydfra over Stadhavet, og den kan altsaa for dem ansees som et
godt land eller som et Caput bonæ spei, det Gode haabs forbjerg;
men ellers kaldes den Svinø, fordi man aarlig pleier at sætte
svin derpaa i mængde, ligesaa Storskjæret, fordi den er øde og
klipperig som et skjær, og blandt alle skjær i havet det største.
Det sidste navn er efter Strøm det rigtigste, thi den vestenfor
øen liggende lille holme kaldes Skjærkalven: og det er almindeligt,
at naar en mindre ø ligger meget nær ved en større, faar den
første sædvanlig navn af den sidste, med tilnavn af kalv.
Magdalene Thoresen siger i sine billeder fra vestkysten, at det
er det gode land, som fik sit navn i farens stund, da frelsen
kom, men tilføier, at Landego kunde ikke gjøre stort til frelsen;
thi det er kun en liden ø, der dukker op af havet som et skjær.
Den var ubeboet, før fyret kom der.
Navnet Landego har imidlertid en helt anden forklaring.
Det er en meget gammel og udbredt forestilling, at der er en
række navne, især paa dyr, som ikke bør bruges paa sjøen (se
Nordlands amts beskrivelse, bind II, pag. 466).
Strøm omtaler, at det paa Søndmør havde været brugelig
blandt fiskerne paa sjøen eller under fisket ikke at nævne tingen
med sit rette navn, baade mennesker og dyr fik opdigtede navne;
disse brugtes paa Strøms tid kun for spøg; en præst kaldtes for
«sidkofte», en ørn «væsa», en hest «firføtting», en ko «sidhale»,
en gjet «hornskaare» og et svin «roskate».
Endnu den dag idag nævner sjøfolk nødig dyr, særlig dyr
med klør, som kat, ræv og ørn, naar de er paa sjøen, og heller
ikke andre dyr nævnes gjerne med sit rette navn paa sjøen.
Der er 3 øer i Norge, som har faaet navn af Landegode,
nemlig den store ø, som endnu kaldes Landegode, i Nordland,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
