- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
196

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

196 ’

ROMSDALS AMT.

Varangerfjorden. Man kunde dog maaske ogsaa her tænke paa
den forklaring, som er fremsat for Raftsundet og gaardnavnet
Raften i Hadsel, at nemlig Raften har været navn paa et sund
paa samme maade som Stokken, Stoksund paa flere steder bruges
som navn paa retløbende sund. Sundets navn har her maaske
været en af raptr afledet form (raptif). Det maatte isaafald have
været sundet mellem Rafteneslaudet og Stoksundøen, som her har
baaret dette navn. Hvis dette er rigtigt, maa man antage, at
sundets navn senere er forandret og blevet til Stoksund.

Stoksund ligger paa Stoksundøen ved et sund.

Sandviken er i 1723 opført som underbrug til den daværende
præstegaard.

Bysseviken, vel af ryssa, hoppe. Navnet maa have sin grund
i, at stedet tidligere har været brugt som havnegang for hopper.
Efter kystkartet findes ved siden af Hestholmeu en Ryseholmen
(udentvivl feil for Rysseholmen).

Dyrehaugbakken. Ved dyr maa her tænkes paa hjort.

Tarberg. Det kunde være Paraberg, af pari, tare, tang,
betegnende et bjerg ved stranden, hvorpaa der groede tang
rigelig.

Løset, sandsynlig gammel form Lçdusetr, af lada, lade.

Flaavær. Det er vel muligt, at Iste stavelse indeholder en
stamme frod-, som sættes i forbindelse med froda og frauö,
fraade, skum, idet r er gaaet over til l. Vokalen kan ikke være
til hinder for denne forklaring, og beliggenheden kan ogsaa passe
dertil, da øgruppen ligger omtrent aabent mod Stadhavet.

Brekke, gammelt navn Brekka, bakke.

Boskar. Sidste led er utvivlsomt skard, skar. Gaarden ligger
efter kartet i en smal lavning mellem to aaser. Iste led kunde
maaske være raud-, af adjektivet raudr, rød. Det maatte isaafald
sigte til en farve i fjeldet.

Skoge, gammelt navn Skogar, flertal af skogr, skog.

Sundet, gammelt navn Sund, ligger paa Eikø ligeoverfor Eksund.

Hjellviken. Iste led er sandsynlig hjallr. Det er her
antagelig snarest at tage i betydningen: høiere flade, flad afsats,
skjønt det ogsaa kunde være muligt at forstaa det om en
fiskehjell.

Eiken, gammelt navn Eik, ek, der ofte findes brugt
usammensat som gaardnavn og undertiden ogsaa ligesom her i
bestemt form.

Selvaag, sandsynlig Selvågr, af seir, sæl, sælhund.

Aursnes kan neppe være beslægtet med Orsnes i Volden
eller Ørsnes i Søkkelven. Iste led synes ikke at kunne være
aurr, grus, da en sammensætning med dette ord i genitiv vilde
være lidet rimelig. Der er et lidet vand nær gaarden. Det er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free