Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJØRUNDFJORD HERRED.
317
her i egnen, og til bygning anvendt af hr. Christian Cassuben,
som var præst her i kaldet fra aaret 1732 til 1743, og han har
i denne slags byggemaade foregaaet andre med et godt eksempel.
Til gaarden ligger ellers herlighed af laksefangst ved hjælp af et
lakseværp, og det tjener præsten baade til nytte og fornøjelse.
Gamle gaardnavne i Hjørundfjord herred:
Strandebøen kunde formodes at være sammensat med et
gaard-navn Strand, men noget saadant findes dog ialfald ikke nu i
nærheden ; det betyder maaske kun: gaarden ved Stranden.
Molaupen. Sidste led maa være laupr, brugt til dannelse af
fjeldnavne. Mo er sandsynlig et ældre gaardnavn, og Molaupen
egentlig navn paa et fjeld ved gaarden.
Trandal, ytre, midtre og indre antages at indeholde et
elvenavn af en stamme trand- eller trann-, hvortil der er spor i flere
gaardnavne. Gaardene ligger ved en elvs udløb i fjorden.
Rydningen, gammelt navn RuÖningr, rydning.
Leknes, gammelt navn Leiknes, af leikr, leg. Navnet betegner
gaarden som et sted, som i gammel tid har været en
samlingsplads for bygdens befolkning til lege. Den ligger paa et centralt
punkt paa et i fjorden udskydende nes ved Norangsfjordens
munding.
Urke, store, antages at indeholde et elvenavn af stammen
ork. Om lendermanden Ragnvald Urka, som ledsagede Haakon
Haakonssøn paa toget til Skotland i 1263, har navn efter denne
gaard, ansees for meget tvivlsomt.
Klokk er formodentlig egentlig fjeldnavn, som her kan have
tilhørt fjeldet Klokkseggen eller en del deraf.
Handlekkjen betyder ligefrem haandlænken; men det er ikke
let at forstaa, hvorledes dette ord kan være blevet til gaardnavn.
Rimeligst er det vel at antage, at det egentlig er navn paa en
aa, hvis bugter kunde give anledning til sammenligning med en
lænke.
Maude har maaske gammel form Mçövar; det er maaske
samme navn som Muan i Meldalen, udtales maum, som S. Bugge
forklarer som oprindelig Mçöum, dativ flertal af mçÖ, genitiv
mpövar, engelsk meadou-, tysk Matte, eng. Det er ogsaa lig det
i 1322 nævnte Modvar, formodentlig i Hafslo, bevaret i
fjeld-navnet Modvanaasi i samme bygd. Nutidsformen maa vel være
fremkommen paa den maade, at Modve i udtalen ved omsætning
er bleven til Movde, hvoraf igjen Maude kunde opstaa. Muligt
og stemmende med de ældre skriftformer vilde det dog være at
formode oprindelig Mçövin, af den samme stamme, sammensat
med vin, nu endende paa -e istedenfor det almindelige -a ligesom
Linge i Norddalen og Skodje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>