Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
ROMSDALS AMT.
Norang, gammelt navn Nörangr, af nör, sammenknibning af
fjord eller vandløb, og angr, fjord. Navnet maa have sin grnnd
i, at fjorden er trang indenfor Stenes. Samme navn er Nordanger,
gaard i Manger ved bunden af en lang, yderst smal vik.
Stenes kan ikke være Steinnes. Man kunde formode
oprindelig Steöjunes, af steöja, som vel hænger sammen med stedja,
vandret flade med lodret begrændsning. Efter kartet synes neset
at danne en fremskydende flade under det bratte fjeld.
Viddal, gammelt navn Viödalr, af viör, skog. Gaarden ligger
ved en elvedals munding i Storfjorden, den indre del af
Hjørundfjorden, saa kaldet i modsætning til Norangsfjorden.
Leire, gammelt navn Leörin, sammensat med vin. 1ste led
har mulig sammenhæng med lauör, islandsk löör, skum, ogsaa
om sjøens skum. Hvis dette skulde være rigtigt, kunde det her
passe til stedsforholdene, da gaarden ligger omtrent midt for
fjordens længderetning. Men sproglig er en forklaring af denne
stamme vel tvivlsom. Der falder ogsaa en aa ud ved gaarden.
Seljereite. 1ste led er trænavnet selja, sidste led r eitr,
af-grændset flade.
Aakre, gammelt navn Akrar, flertal af akr, ager, hvoraf
mange gaardnavne er dannede.
Morken, gammelt navn Mçrk, skog.
Skjaastad. 1ste led er antagelig et elvenavn Skjå, som maa
være beslægtet med skjår, gjennemsigtig hinde, og vel betyder
«den gjennemsigtige». Gaarden ligger ved en elv.
Finnes, gammelt navn Finnunes, dannet af elvenavnet Finna.
Ligger ved en elvs udløb i Storfjorden.
Skaar, gammelt navn Skor, i stedsnavne vel dels brugt om
en afsats i en fjeldside eller om en flade ved foden af et fjeld,
dels om et skar. Her efter stedsforholdene snarest at forstaa i
den første betydning.
Hustad. Navnet findes ogsaa i Gol. i Bud (a Hustodhum
1329), paa Inderøen (af Hustadhom hos Aslak Bolt), i Gildeskaal og i
Lødingen (af Husastadhom hos Aslak Bolt). At erkebiskop Peter var
fra denne gaard (almindelig henføres hans æt til Hustad paa
Inderøen), er der vel ikke nogen fuld sikkerhed for. Naar O. Rygh
synes at antage denne gaard for hans fødested, støtter det sig
vel til hans opfatning af gaardnavnet Standal og til, at Peter
var af Standaleætten. Den gamle fonn er vel Hüsastaöir. 1ste
led synes ikke at kunne være andet end genitiv flertal af hus;
men denne forklaring har dog sine betænkeligheder, fordi -staöir
ellers ikke pleier at sammensættes med saadanne ord, og hus ikke
synes at passe saaledes her som i de sammensætninger, hvori
det ellers bruges. Man kunde sammenligne det med det fra
Telemarken anførte husstad, gaardstomt, og formode, at den ældste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
