Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SUNNELVEN HERRED.
347
bredt, i en bue fremskydende fjeld. Gaarden ligger under et
saadant.
Gomsdalen er sandsynligvis dannet af et Gompen (gumpr), brugt
som fjeldnavn.
Aarset er vel sandsynligst Elrisetr.
Mølsæter ligger høiere end Møll og har sikkert engang været
sæter under denne gaard.
Maraak er vist beslægtet med Meråker i Stjørdalen, udtales
Marrok eller Meraak. Sidste led er akr, Iste sandsynligvis merr.
hoppe, eller snarere marr, hest, hvoraf mange stedsnavne er
dannede. Strøm omtaler som et sagn, at gaarden har faaet sit navn
af, at der engang holdtes hestemarked her, idet oplændingerne
kom hid med sine heste. Det er muligt, at sagnet kan
have ret.
Vinje, gammelt navn Vinjar, flertal af vin.
Hole kaldes Kvihla, af kvisl, gren; især om elves forgrening
eller sammenløb.
Ørjasæteren er formodentlig sammensat med mandsnavnet
Ørjan, som ogsaa har havt formen Ørjas.
Oplendskedal. Den øverste gaard i Geirangerdalen. Af
upp-lendsk, som er fra Oplandene, d. e. fra Lom, vel sigtende til, at
«oplændinger» engang har boet her.
Flydalen ligger lige overfor en tverelvs udløb. Iste led
indeholder sandsynligvis et elvenavn Flya.
Hovedtøftene, sidste led er tapt, topt, tomt, Iste led hpfuö,
brugt om en fjeldpynt, eller mulig ogsaa liaugr.
Humlung staar vel i forbindelse med hçmull i hçmul gryti,
tæt lag af smaastene, jfr. humul, smaa, rundagtige stene (Aasen).
Navnets gamle form kan have været Hçmlungr.
Skageflaaen var øde i 1617, gammelt navn Skagaflå, hvori
Iste led er skagi, fremstikkende odde af land. Paa grund af
en bøining af fjorden skyder landet her sterkt frem. Sidste led
er flå, afsats.
Gjeitflaaen havde i 1723 været øde i over 50 aar og brugt
som engslette under Maraak. Iste led indeholder vel et elvenavn
eller mulig et fjeldnavn.
Ljøsuren var i 1723 øde, for lang tid siden ødelagt ved
elve-brud og snefonn. Iste led er sandsynligvis et elvenavn Lysa
eller Ljøsaaen. Her er en elvedal som kaldes Ljøsurdalen.
Blomberg er formodentlig sammensat med blom, bregne.
Syltevik. Iste led er det samme som gaardnavnet Sylte i
Vannelven.
Rindene kommer af rindi eller rind, langstrakt forhøining,
berg- eller jordryg. Der har dog ogsaa været et elvenavn Rind
eller Rinda.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
