Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØKKELVEN HERRED.
431
ikke, som det maaske er sandsynligst, har været to forskjellige
gaarde, som senere er slaaet sammen. Gaarden ligger ved
udløbet af en elv. Iste led kommer af elvenavnsstammen Hund-,
Ved -eiö sigtes her til den låve overgang fra Hundviken til Tu
ved Storfjorden. Gaards-nr. 56 har en samlet matrikulskyld af
11.92 mark, delt paa to lige brug. Udsæd: 14 hl. havre, 13 hl.
poteter, 0.4 maal til turnips, 0.6 maal frugthave med 22
frugttræer. Husdyr: 3 heste, 23 storfæ, 40 faar, 4 svin og 6 høns.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 40.2 maal
dyrket jord, 170 maal naturlig eng paa indmark, 300 maal havn
uden skogbestand, 100 maal havn, tildels skogbevokset, og 120
maal skogmark. Til gaarden hører sæter.
Gjævenes, gammelt navn Ge/arnes, hvori Iste led maa være
Gef, som vel kommer af gefa, at give. Der løber en bæk noget
søndenfor gaarden. Gaards-nr. 57 har en samlet matrikulskyld
af 8.04 mark, fordelt paa to jevnstore brug. Udsæd: 3 hl. byg,
16.50 hl. havre, 12 hl. poteter og 0.5 maal frugthave. Husdyr:
2 heste, 18 storfæ, 11 faar og 3 svin.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 47.5 maal
dyrket jord, 65 maal naturlig eng paa indmark, 150 maal havn
uden skogbestand og 120 maal skogmark. Der hører sæter til
gaarden.
Gamle gaardnavne i Søkkelven herred:
Ørsnæs. Ørsnes findes ogsaa i Vaagan, hos Aslak Bolt skrevet
Aurisnes, der liggende ved siden af Ørsvaag. Gaarden ligger paa
et nes paa den østre side af Søkkelvsfjordens munding.
Løipene kommer af Løypa, bakke eller fjeldside, hvorover
man styrter tømmer ned.
Fauske, ytre og indre, kommer af Fauskar, flertal af fauskr,
som i oldnorsk ligesom endnu brugtes om trøsket, forvitret træ;
i denne betydning er det vel ogsaa at forstaa i de fleste af de
mange fra det stammende stedsnavne.
Bottolvpladsen er sammensat med det ogsaa i nyere tid
brugelige mandsnavn Botolfr.
Kambene kommer af kambr, brugt som fjeldnavn. Der er her
et fjeld, som kaldes Fauskekammen.
Hjelle, gammelt navn Hjallir, flertal af hjallr, flad afsats,
høitliggende flade.
Høgreset. Sidste led er ris, forhøining, høidekam.
Grefstad, gammelt navn Greipsstaöir, sammensat med
mands-navnet Greipr.
Kagholen. Sidste led er holl, isoleret høide, helst en
rund-agtig. 1ste led er formodentlig kage, lav busk, lidet træ med
mange grene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
