Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
ROMSDALS AMT.
Km.2 Høide o. h. i m.
Del af Svarteløkvatn ... 1.0 198
Del af Mevatn.....0.5 188
Del af Brusdalsvatn paa
Yksnøen......3.4 25
Svortevatn............0.2 326
Del af Engsetvatn . . . . 4.1
35 smaavande.....0.5
Tilsammen 9.7
Brusdalsvatn, 7.7 km.2 stort, ligger paa Yksnøen paa sydsiden
af Rølandstuen og Solbunakken, er i det hele 9.7 km. langt og paa
det bredeste, mellem Reiekvam og Vasstrand, 1.2 kru Omtrent
halvparten, den østlige, af vandet falder inden dette herred, nemlig
3.4 km.2, resten i Borgund herred. Udenfor Brusdal og Slettebakken
findes nogle smafiholmer. Dets sydbred er bjergfuld og ubeboet,
medens nordbredden er flad og tildels dyrket. Det hænder, at
Brusdalsvatn ikke fryser.
Om Brusdalsvatn skriver Strøm, at det aldrig belægges med
is før vintersolhverv, videre, at vandet, saa ofte der er
vestenstorm i havet, straks kommer i heftig bevægelse; der bliver sterk
nndersjø og dragsug, saa at den vælter store bølger op paa landet,
og hvor bredden er lav, kan de skydes 2 til 3 favne høiere op
end sædvanlig. Om vandet er islagt ophører sjøgangen ikke, men
ytrer sig ved en lyd under isen og derved, at isen kastes i stykker
høit op paa stranden. Strøm anfører ogsaa, at Slyngstadvatn i
Vatne og Engsetvatn i Skodje og flere andre ytrer en kjendelig
urolighed eller idetmindste svulmer op og overstiger sine
sædvanlige grændser, saa ofte storm af vestlige vinde er forhaanden.
Sandsynligvis er disse bevægelser i vandet af samme art
som de tidligere under Snipsørvatn omtalte fløinger, dragsug og
seiches.
Om «drag» paa Brusdalsvatn meddeler adjunkt 0. Ryssdal:
Naar der indtræffer hurtige veirforandringer i forbindelse med
storm, begynder det at «drage» paa Brusdalsvatn. Det kommer
igang ved sydlig og vestlig vind, men ikke naar det blæser fra
nord og øst. Paa vandet selv kan det være aldeles stille, naar
draget optræder, men man har da tænkt sig, at der altid maatte
være storm udenfor kysten. Det er sterkest i den østlige del af
vandet og kan reise sig til en høide af 0.5 m. lodret op; sterkest
pleier det at være i maanederne december, januar, februar og
marts. Drag kan der være til alle aarets tider, men hyppigst
viser det sig om vinteren efter vintersolhverv.
Dønningerne kan komme igang, ogsaa om vandet ligger
tilfrosset. En vinter, medens det blæste en storm fra syd, kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
