- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
463

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKODJE HERRED.

463

folk, som gik paa den 18—20 cm. tykke is, mærke, hvorledes den
bølgede sig under fødderne, og langs issprækkerne sprat isstykker
høit tilveirs. Langs stranden skilte isen sig fra land, naar draget
gik frem, for saa at forene sig med det, naar vandet trak udover
igjen, alt i sterke og jevne drag frem og tilbage.

Folk rundt vandet har fra gammel tid troet, at draget
kommer af, at vandet er saa dybt (ca. 80 favne), at bunden ligger
under havfladen, og at vandet staar i underjordisk forbindelse
med sjøen, ligedan ved Sagvikvatn og Snipsørvatn. Paa østsiden
af vandet er en høi fjeldvæg, Rambjøra, og under denne skulde
der gaa en rende, som mundede ud i Storfjorden ved gaarden
Hesseberg, og saa skulde dønningerne i sjøen forplante sig
gjennem denne rende til vandet.

Et lignende sagn omtaler Strøm.

Engsetvatn strækker sig fra Vatne herred ind i Skodje herred
østover, det meste ligger i Skodje herred. Vandet er smalt paa
midten ved Korsnes, kun 167 m.; det deler sig her i to arme.
Engsetvatns længde fra vestenden til den søndre arms østende
er 6.5 km. Arealet er 4.8 km.2, hvoraf 4.1 km.2 ligger i Skodje
herred. Nordbredderne og østbredderne af Engsetvatn er
opdyrkede og bebyggede, paa sydbredden er der mere fjeld, saa
den egner sig mindre for opdyrkning.

Svarteløkvatn, paa herredsgrændsen mod Ørskog og Vestnes,
har en længde af 3 km. og en største bredde af 0.9 km.
Vest-bredderne er mvrlændte, og her er ikke nogen bebygning.

Mevatn, paa herredsgrændsen mod Ørskog herred, er 1.5 km.
fra vest mod øst, 1 km. fra syd mod nord og arealet i Skodje
herred 0.5 km.8 Bredderne er delvis noget myrlændte. Paa
nordsiden ligger et par sætre.

Svortevatn, paa Yksnøen er 0.2 km.2 stort, 0.9 km. langt og
0.3 km. bredt. Bredderne er skogklædte og ubeboede.

Mellem Engset og Store Fyling ligger efter Strøm et lidet,
dybt vand eller et stort tjern og i tjernet en flydende holme,
saa stor, at den kan bære et par mand. Den bestaar af mos,
som er saa løs og blød, at den neppe taaler, at man gaar paa
den. Holmen drives hid og did af vindene og tjener til et
opholdssted for lom, som bygger der sit rede om sommeren. Ved
gaarden Skare her i dalen skal findes et andet tjern omtrent af
samme beskaffenhed.

I Engsetvatn er ørret og røyr.

I Brusdalsvatn er og ørret og røyr samt lidt aal.

Der fiskes mest til husbehov, lidt til salg.

Haaem ved Dragsundet havde efter Strøm et lidet tjern eller
en sump, hvori der var blodigler, som fangedes og solgtes.

Laksen gaar op i Brusdalsvatn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free