Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
ROMSDALS AMT.
heden, kunde man ogsaa tænke paa elvenavnet Hegga, som uden
tvivl har havt en ældre form Heggja.
Gudmundset, gammelt navn Guönmndarsetr, dannet af
mandsnavnet Guömundr.
Nonsvik. De med Nons- sammensatte navne kommer i regelen
af non og betegner et sted, hvorover solen fra et vist standpunkt
sees ved nonstid.
Rabben kommer af rabb, oldnorsk rabbr, høi banke, jordryg.
Glomset, øvre og nedre, gammelt navn maaske Glumssetr, af
mandsnavnet Glumr.
Ytrevik kal des Vik. Hestvik synes at have været et tidligere
sær-navn paa denne gaard; det er et meget almindeligt gaardnavn, vel
hentydende til, at stedet engang har været brugt som havnegang
for heste. Det maa dog mærkes, at hes- (ofte skrives hest-) kan
være opstaaet af Heöins-, genitiv af mandsnavnet Heöinn. Sikkert
kan inan ikke bestemme det ældre navn.
Haaem, gammelt navn Hdeimr, af hår, høi, og heimr.
Skodjereite. Sidste led er reitar, flertal af reitr, rude,
af-grændset flade.
Grindvik. Iste led er grind, hvorved i dette tilfælde maa
tænkes paa flytbare grinders anvendelse til fold for kvæg, som
førtes fra et sted til et andet for at faa en jevnt gjødslet mark.
Flote kommer af flçt, flade, flad strækning.
Saltkjelvik. 1ste led er saltketill, kjedel, hvori der koges salt.
Navnet betegner stedet som et, hvori den i ældre tid saa
almindelige saltkogning dreves.
Digernes, gammelt navn Digranes, det brede, svære nes. Her
er i udtalen Dingnes mellemstavelsen faldt bort, og dernæst Dignes
ved en meget almindelig lydforandring blevet til Dingnes.
Vemøen. 1ste led er sandsynlig den samme stamme vim-,
som man har i landskabsnavnet Vimir eller Vimar i Smaalenene
og i gaardnavnene Veme i Norderhov og Vimme i Aamli. Denne
stamme sammenstiller Magnus Olsen med oldhøitysk uuimi, som
findes oversat med fremsprudlende kilder. Dertil har der
formodentlig svaret et i oldnorsk tabt fællesord, som har havt en
lignende betydning, kanske snarest «opkomme, ile, kildespring».
Vemø kunde saaledes betegne en ø, hvor der er iler eller
fremspringende vandaarer. Med hensyn til betydning kan det
saaledes sammenlignes med det paa flere steder forekommende ønavn
Brunnøy (Brønnø), af brunnr, kilde. I Rømsjøen i Rødenes findes
der en ø, hvis navn skrives Vemøen ; det er maaske det samme
navn.
Natvik er formodentlig den gamle form Katavik, af not,
nød, flertal^netr, genitiv nata; navnet sigter da til rigdom paa
hasselskog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
