- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
528

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

528

ROMSDALS AMT.

middelalderlige kirker gjenstod længst Margretekirken, som var
af sten af den almindelige vestlandske type, med aflangt skib
og et ret afsluttet kor. I 1632 tilbyggedes en fløi paa den nordre
side (den saakaldte Nykirke) og i 1646 et vaabenhus, hvorved
kirken flk form af en korskirke. Begge tilbygninger opførtes af
sten, men udvendig blev de beklædt med vel sammenhugne kvadre
af lysegraa marmor, hvortil materialet ialfald delvis hentedes fra
Peterskirken. Indvendig blev den forsynet med
billedskjærer-arbeide i eketræ, saaledes altertavlen, prækestolen, døbefunten og
et galleri langs pulpiturerne. I 1847 og 1868 foretoges
forskjellige forandringer ved kirken, saaledes nedreves størstedelen af
skibets søndre langvæg og af korets sydvæg, og der tilbyggedes
en lang fløi i den østre ende.

Paa den nye altertavle fremstilles korsfæstelsen, opstandelsen
og de fire evangelister. Paa prækestolen fremstilles i de
forskjellige felter Jesu fødsel, flugt til Ægypten, besøget i templet,
bjergprækenen, børnenes velsignelse, opvækkelsen af Jairus’s datter,
brødsbrydelsen i Emmaus o. m.

Efter Strøm synes den nuværende sognekirke ikke at være
Peterskirken, men Margretekirken.

Margretekirken var sløifet efter kongebrev af 26de marts
1587. Renten af kirken var senere særskilt bortforlenet. I en
til præsten Hans Hanssøn Gaas (født 1599, død 1644) paa en
vekstentavle inde i kirken sat latinsk indskrift siges grundstenen
til den at være lagt 1632, og bygningen betegnes saaledes:
«ex templo Margarethæ et Petri conditur unum».. Af Margaretas
og Petris kirke grundlægges en. Borgund kirke synes saaledes
at være bygget af de to kirker.

Strøm skriver, at Borgund kirke var en af de største
lands-kirker, men dog trang og liden for menigheden. Den bestod
egentlig af tre fløie, en hovedbygning, den saakaldte Gamlekirke
med koret, som var bygget af grundmur, forsynet med tagsten
og et anseeligt træspir, dernæst to nyere tilbygninger paa
nordsiden, den saakaldte Nykirke, opført i aaret 1632, og paa
sydsiden vaabenhuset, bygget 1646. Begge disse tilbygninger var
beklædt med hvid marmor. Kirkens indredning var vakker og
kostbar og bestod for størstedelen af mørk ek, udskaaret med
billeder fra bibelhistorien. Desuden var kirken prydet med
gravskrifter, indskrifter og deslige.

Over den nye kirkes dør var familierne Juuls og Gøes
vaabener i veksten med bogstaverne I. I. og I. G., og over
vaaben-husets dør familierne Thotts og Rosenkrands vaabener, med
bogstaverne H. T. og K. R. B. I koret var et smukt epitafium
over provsten hr. Knud Mau, som skjænkede et jordegods,
Hustad-godset, til Reknes hospital.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/0548.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free