Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BORGUND HERRED.
529
Borgund kirke eiedes i Strøms tid af den Møllerske familie
og var en af de rigeste kirker, med et jordegods paa 20 voger
2 p. 15 m. fisk.
Borgund kirke solgtes ved kongeskjøde af 26de april 1725
til Hans Møller for 660 rdlr.; senere var den i gaardbrugernes eie,
indtil kommunen efterhaanden indløste kirkeparterne efter en pris
af 100 kr. pr. vog fisk og fik skjøde paa kirken i 1866.
Foruden Peters og Margareta kirker nævnes hos Aslak Bolt
en Christz kirkia i Borgund og en Mattes kirkia i Borgund. Begge
har maaske været bykirker uden noget tilhørende landsogn.
Petri kirke stod efter N. Nicolaysen paa præstegaarden,
30 skridt østenfor veien til den nuværende kirke og tæt ved den
saakaldte Thinghaug; den var tildels af marmor.
En Mariæ kirke omtales af Strøm:
Paa østsiden af præstegaarden, nær ved et trangt sund,
kaldet Klokkersundet, har før staaet en kirke, Mariæ kirke.
Sten-gjærdet om kirken saaes tydelig, og kirkegaarden kaldtes Mariæ
kirkegaard. De mange paa kirkegaarden liggende stene, tildels
af marmor, syntes at vise, at kirken har været en stenkirke;
dette benegtedes af endel gamle folk i sognet.
At kirken i sin tid maa have eiet jordegods, sluttede Strøm
deraf, at der i Søndmør var et gods, kaldet Mariæ Virginis
præ-benda (jomfru Marias jordegods), der bestod af nogle og firti vog
fisk, der havde hørt denne kirke til, men siden var henlagt til
sognepræsten ved Nykirken i Bergen, som deraf trak de aarlige
indkomster.
Strøm omtaler et St. Petri kloster i Borgund, men til støtte
for et saadant kloster er neppe anført andet end de marmorstene,
som er tagne til Margretakirken, men de er tagne fra Petri
kirke, hvilket er sikkert nok.
At der paa Borgund har været et af Nidaros kapitel
underholdt klosterhospits, anser Lange for sandsynligt.
Borgund præstegjeld var i middelalderen præbendekald under
Trondhjems domkapitel, men overgik efter reformatsen til et frit
kald, som tillige omfattede Haram og Skodje; disse oprettedes
til egne præstegjeld, Haram i 1702 og Skodje ved kgl. resi. af
12te januar 1858. Ved denne resolution overgik ogsaa
kjøb-staden Aalesund, som hidtil havde været en del af Borgund sogn,
til eget præstegjeld.
Ved den nævnte resolution nedlagdes Borgund residerende
kapellani, men dette gjenoprettedes ved kgl. resi. af 12te oktober
1878. Til bolig for kapellanen indkjøbtes en tidligere fyrbygning
paa Valderø.
Ved kgl. resi. af 21te september 1897 overgik Giske kapel-
34 — Romsdals amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
