Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"640
ROMSDALS AMT.
Eid herred.
Eid herred (36.12 km.2, i 1910 550 indbyggere, i 1900 549
indbyggere, i 1890 602 indbyggere) udgjør Eid hovedsogn af Eid
præstegjeld.
Herredet udgjør en del af Vold lensmandsdistrikt og af Vold og
Eid thinglag.
Herredets navn er egentlig gaardnavnet Eid, gammel form
Eiö. Herredet kaldes almindelig Eissbyggda.
Eid kirke ligger paa vestsiden af Rødvenfjordens indre del
under nordlig bredde 62° 35’ 45" og under længde vest for
Kristiania meridian 3° 13’ 16".
Herredets største udstrækning fra nord til syd er
7.8 km. og fra øst til vest 10.8 km.
Herredet omgives af Vold, Veø og Grytten herreder.
Af herredets samlede areal, 36.1 km.2, er fastland
36 km.2 og 1 holme i fjorden 0.1 km.2
I herredets nordøstre hjørne paa grændsen mod Veø og
Grytten herreder ligger det trigonometriske punkt Skarven, 1041 m.,
et mægtigt fjeld, men uden særdeles fremtrædende form; herfra
sænker landet sig mod Rødvenfjordens indre del og mod
Torvik-eidet; dette er et lavt, veldyrket og tæt bebygget eid, der fra
Torvikbugten fører over til Rødvenfjordens bund. Mellem dette
eid og Norvikeidet, der gaar fra Eidsbugten til Norvikbugten, er
to mindre høider, nemlig Vitting skollen (Veten), 489 m., og
Fris-voldfjeld, 449 m.; nordenfor sidstnævnte eid ligger fjeldhøiden
Oksen, 817 m., der paa vestsiden steilt styrter ned i
Romsdalsfjorden.
Amtskartets Vittingskollen kaldes i bygden Viten eller Veten
eller Vetin, det er den bestemte form af ordet vite, navn paa de
gamle signalvarder til brug i krigstider, dansk baune. Disse
varder har sin oprindelse fra Haakon den godes bestemmelse
om, at kystfylkerne over hele Norge, «saa langt laksen gaar op
i elvene», af militære hensyn skulde inddeles i «skibreder», og
at der skulde opsættes «viter» (oldnorsk viti, flertal vitar) paa
fjeldene til underretning om, at hele skibredets vaabenføre
mandskab opbødes. Disse viter var vedstabler, der tændtes langs
kysten i saadan indbyrdes afstand, at ilden kunde sees fra den
ene til den anden. Ved hver vite var et vagthus, hvor bønderne
skulde skiftes til at holde vagt i ufredstider. Vetinskollen (eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
