- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
641

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VESTNES HERRED.

641

Vetakollen) har rimeligvis været navnet paa dette fjeld. Det
bærer endnu levningerne af kong Haakons varde saavelsom af
den dertil hørende vagthytte, skriver Bastian Dahl, og lignende
varder findes ogsaa paa Bavnehangen i Vestnes og paa Mælen i
Hustad.

Hvilket kjendetegn man har paa vardens alder, angives ikke.

Paa Veten var der under krigene i det 19de aarhundredes
begyndelse en signalvarde.

Klungneset er Vetens afslutning mod fjorden.

Sydlig for Veten ligger Skothammeren, hvor skotternes
landgang i 1612 siges at have fundet sted. Vs kvarters vei fra
gaarden Klungnes’ huse reistes ved fjorden St. Hans-dag 1881
en mindestøtte med indskrift paa forsiden: Minne om Peder
Klung-næs og hans kjække daad under skottetoget 1612, paa bagsiden: Reist
af heimskjære raumsdøler 1881. Støtten er en bautasten, hidbragt
fra stranden ved Frisvold.

Geologi. Strøget hos gneislagene i herredet er mod
vestsydvest, faldet mod sydsydøst ved Torvik, saa at lagene her i
det hele gaar parallelt med Romsdalsfjordens retning, men hvor
denne bøier mod vestnordvest, kommer strøgretningen til at danne
en stor vinkel med fjordens retning. Gabbro forekommer nær
Eid. Marmor optræder ovenfor gaarden Bakken og ved Rødven
fjord ligeoverfor Alfarnes.

Aur og ler danner undergrund for den dyrkede mark; leret
ligger vistnok lavest, og det kommer frem i lavere niveauer,
saaledes mellem Torvik og Klungnes. Sjøskjæl angives at være
fundne for mange aar siden ved Ora.

Paa nordsiden af Romsdalsfjord fra Torvik til Klungnes er
en strandlinje i grundfjeldet. Ved Monsaas har den forreste kant
af standlinjen en høide af 78 m. o. h. og den øverste kant en
høide af 86 m. o. h. Strandlinjens brede flade er ofte dækket af
løse masser, og op for Torvik fortsætter den i en terrasse.

VTed Frisvoldfjeld er en strandlinje 88 m. o. h.

Herredets vasdrag er før omtalt (bind I, pag. 345).

Indsjøer. Efter karterne findes 4 smaavande, af hvilke kan
nævnes:

Gjersetvatn eller Siemsvatn, 0.7 km.2 stort, lidt over 1 km.
langt og 1 km. bredt, er omgivet af dyrkede bredder.

Oravatn er henimod 1 km. fra øst til vest og noget over
0.5 km. bredt,

Det samlede areal af ferskvand er 1.1 km.2

Hamrevaag staar gjennem den under ebbe og flod skummende

41 — Romsdals amt II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/0661.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free