Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRYTTEN HERRED.
83
tillige er den skarpeste, er den høieste. Vengetinderne er først
besteget af W. C. Slingsby.
Romsdalshorn, paa Raumadalens østside, ligeoverfor
Troldtinderne, naar 1555 m. o. h. Hornets form er eiendommelig, og
fjeldet stiger imposant op lige fra dalen med en mægtig væg.
Romsdalshorn havde i lange tider ord for at være ubestigeligt.
Det ligger tæt ved gammel alfarvei, og det vældige Horn er et
af Norges berømteste fjelde. Hall ytrer, at det er en af de faa
fjeldmasser, som kan maale sig med Matterhornets vidtberømte
kegle. Romsdalshornets steile væg strækker sig over 3—4 km.
og reiser sig lige op fra veien; dalen bliver trang mellem Hornet
og Troldtinderne. Hornet ender i en høiere og en lavere top,
Storetind, 1555 m., nordvestligst, og Lilleiind, 1515 m.; de er
begge dele af krandsen om en botn. Rundt om Hornets fod
ligger mindre og større stene, tildels rene kjæmpeblokke, der ofte
har hindret færdselen paa veien.
Romsdalshorn, der, som nævnt, var anseet for ubestigeligt, var
dog allerede besteget i 1826 eller 1829 af smeden Kristen Hol fra
Molde og romsdølen Hans Bjærmeland. Efter en optegnelse fra
1830-aarene besteg de Hornet i 1826 fra gaarden Halsa opunder
Hornets fod. En lørdagskvæld i juli begyndte de opstigningen.
Tidlig om morgenen kom de op paa den lavere fjeldhøide under
Hornet. Siden gav de sig ifærd med at klatre op ad den vestre
side af Hornet. Efter 5—6 timers møie naaede de omsider selve
toppen. Her reiste de en varde; denne tjente siden til mærke
for landmaalerne og er endnu synlig fra dalen. Da de kom ned
til det sted, hvorfra de var gaaet ud om morgenen, havde de
hverken saaler under støvlerne eller hud i hænderne.
Efterhaanden blev «Kristen Smed» til en sagnfigur, hvis
tindebestigning man ikke troede rigtig paa, især da senere forsøg
mislykkedes. At Kristen Smed har været paa Romsdalshorn, er
dog sikkert nok, og hans varde beviser det.
I 1880 prøvede C. Hall fire gange forgjæves at bestige Hornet
og næste sommer to gange. Endelig ved et syvende forsøg Iste
september 1881 naaede Carl Hall op paa Storetindens top, fulgt
af to romsdøler, Erik Norahagen og Matias Soggemoen.
Topfladen paa Romsdalshorn er af stort omfang, 80 m. lang
fra nord til syd, 40 m. bred og næsten vandret, medens toppens
sider fra randen i alle retninger falder omtrent lodret ned.
Overfladen er bedækket med større og mindre stene, blottet for alt
vækstliv, med flere varder. Fra Hornets top træder navnlig
Trold-tindernes og Vengetindernes former skarpt og klart frem.
Om Hornet bemærker Hall, at for øvede tindebestigere vil
bestigningen med kyndige førere lade sig udføre uden særlig
vanskelighed. Senere er Hornet besteget mange gange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
