Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"664
ROMSDALS AMT.
Nordenfor Romsdalshorn mellem Raumas dal og Vengedalen
samt Dalsbygden gaar en høideryg langs Raumas dal, hvilken
ryg ender med Nesfjeld, 991 m., over Isfjorden; andre høider paa
denne ryg er Blaanebba, 1317 m., og Mjølvafjeld, 1059 m. Dette
parti falder meget steilt af mod Raumas dal, men har mod
Isfjorden og Vengedalen en mindre bråt, græsklædt og med
løvskog bevokset fjeldside.
Den strækning, som hører til Grytten herred
nordenfor Isfjorden, bestaar kun af Skorgedalen og fjeldene
om denne, Smørbotnfjeld, 1141 m., og Ølsnosa.
Skarven, 1004 m. høi, ligger paa grændsen mod Veø og Eid
herreder. Skarven er et mægtigt fjeld, men uden nogen
fremtrædende form.
Skorgedalen kommer ned til Skorgengaardene i sydlig retning;
den har to sidedale, Lysaadalen, som gaar mod vest, og
Lille-sæterdalen, som gaar mod syd; Skorgedalen har gode beiter og
der er flere sætre. Dalens ytterste del er dybt indskaaret og har
sterkt fald. Ved Skorgen er en terrasse med nogle gaarde, med
glimrende udsigt over Romsdalens nedre del og de den omgivende
alper. Ved Indre Skorgen er en lavere terrasse.
Det samlede areal af evig is og sne i Grytten og Hen
herreder er 39 37 km.2, hvoraf 29.86 km.2 i Grytten herred (se bind I,
pag. 127).
Geologi. Gneis er raadende i det store Grytten herred.
Gammel granit angives paa karterne i Sæterhø og Bor ja paa
vestsiden af dalen i Kors sogn.
Gneisen i Romsdalen er flammet, ofte en øiegneis, hvor
feld-spaten er udviklet til en næves størrelse. Lagstillingen i selve
Romsdalen er meget forskjellig; der gives skarpe bøininger og
steile fald ved siden af en svævende lagstilling. Ogsaa graniter
forekommer med gneisen, saaledes lys granit i Mongejura.
Strøg-retningen synes i det hele at gaa tvers paa dalens længderetning.
Eklogit optræder nær Romsdalshorn.
Fjeldsiderne viser ofte tydelige skuriugsstriber efter istidens
bræer høit op over siderne; saaledes kan man se disse striber
langs siderne i Romsdalshorn og iagttage, hvorledes fjeldvæggen
er glattet til en betydelig høide; i stor høide derimod bliver
fjeldene mere forrevne med tinder og pigger og nr som følge af
frostens virkninger og smaabræernes virksomhed i botndalene.
I de dalfører, der udmunder i fjorden, ligger der terrasser;
de bestaar af ler, som ligger lavest, derover sand og aur.
Ved Setnes ovenfor Veblungsnes er en terrasse, Setnesmoen,
som benyttes til eksercerplads. Ved Setnes er der 5 terrassetrin
med høiderne 4, 13, 19, 27 og 41 til 44 m. o. h.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
