Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NESSET HERRED.
715
skog; Nørøina er bevokset med en meget tarvelig skog og
bestaar mest af snauberg eller ganske grund lyngmark. Det
låve eid tilligemed en mindre del af Nørøina udgjør dens
dyrkede mark.
Jordsmonet er frugtbart og vegetationen rig. Gaarden
udmærker sig ved asketræer, vistnok den største samling af store
asketræer i vort land. Paa øens østside skjærer der ind en bugt,
som kaldes Sørvaag og er en god havn for baade. Paa vestsiden
skjærer sig ind Nordvaag, hvor der har været landingsplads for
dem, som kom udenfra. Længere mod syd var Bondviken, hvor
bønderne pleiede at lægge til. Ogsaa flere andre bugter har egne
navne, ligesaa nesene.
Øen led i 1766 stor skade ved en skogbrand, som varede
i 8 dage og fortærede den største del af skogen.
Gaarden var tidligere lidet djTrket; den fødte kun 6 kjør og
udsæden var kun 1—3 tdr. korn før Erik Rørings tid. Men han
drev gaarden op, som senere omtalt, saa den havde en besætning
af 2 heste og 20 melkekjør. I den anden halvdel af forrige
aarhundrede blev gaarden daarlig drevet og forfaldt, saa at den
kun avlede en del af, hvad der tidligere havde været avlet.
Veø ligger vakkert til, har et mildt klima, er frugtbar, og
plantevæksten er rig. Øens gamle navn, Véøy, o: helligdommens ø,
synes at tyde paa, at i hedensk tid fylkestemplet (hovet) her
havde sin plads. Den har i gammel tid været samlingssted for
Romsdalen. Senere kom fylkeskirken der. Stedet blev sædet for
de fornemste geistlige i egnen, og haandværkere og kjøbmænd
søgte did, saa Veø blev saaledes en liden kjøbstad efter
middelalderlige forhold (kfr. bind I, pag. 868). Byen eller stedet var
sikkerlig meget lidet og indbyggerne faa, men der var flere kirker
og vistnok mange præster. Sagnet har overdrevet og gjort Veø
til en by med 7 kirker, hvad den aldrig har havt.
Paa det låve, frugtbare eid, der forener de to dele af øen,
har Veø kjøbstad ligget. Den nævnes i sagaer og diplomer fra
det 12te til det 15de aarhundrede. Snorre fortæller, at kong
Haakon Herdebred opholdt sig paa Veø i 1162, kort før han faldt
i sjøslaget ved Sekken mellem ham og Erling Skakke.
Snorre beretter i Magnus Erlingssøns saga, at kong Haakons
lig blev bragt ind til Romsdalen og begravet der, men senere af
hans broder kong Sverre ført til Nidaros og lagt i Kristkirkens
stenmur söndenfor koret.
I 1206 lagde baglerhøvdingerne Filippus og Tord Dokka til
i Sørvaagen, opbrændte et birkebeinerne tilhørende langskib, der
laa i Nordvaagen, og bemægtigede sig en hel del gods. I ] 240
blev hertug Skules sysselmand Fiun Knatt dræbt paa Veø af
kong Haakons udsendinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
