Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
716 *
ROMSDALS AMT.
Den 3dje mai 1372 udstedte kong Haakon Magnussøn en
retterbod om fjordkjøb i det trondhjemske. Al handel skulde
foregaa i de gamle kjøbstæder. Det er rimeligt, som P. A. Munch
antager, at der med de gamle kjøbstæder menes ikke alene Nidaros
og Bergen, men ogsaa Borgund, Veø og Vaagen. Dette er sikkert
tilfældet med kong Olav Haakonssøns retterbod af 1384 om
handelen i det nordlige Norge, der stadfæster den ældre
retterbod og udtrykkelig nævner de smaa kjøbstæder, som lægges
øde, fordi kjøbmændene seiler dem forbi. De, som bor i
Romsdalen, skal handle i Villøy, de paa Søndmør skal fare til Borgund.
Veø var en kjøbstad, hvorved er at erindre, at kaup.staör baade
betyder handelsplads og kjøbstad. Her har der, som nævnt,
vistnok været en liden by.
Veø nævnes oftere i Diplomatariet. Den havde mindst
2 kirker: Peterskirken var fylkeskirke og sognekirke og
nævnes oftere. Saaledes i Bjarne Erlingssøns testamente af 1308,
hvor Peters kirke paa Veø faar noget jordegods. I 1426 omtales
Sira Sighvat, sognepræst i Vidøy. I 1488 omtales Kormset som
liggende i Peders kirkesogn i Straums otting. 1 1438 nævnes
Sjur Josteinssøn, præst i Vidøy, som med flere lagrettesmænd
kundgjør, at de var vidner til, at 2 kvinder, som nævnes, solgte
sin jord i Sølsnes (Sylghsnese) i Peders kirkesogn til Liol Ivarssøn.
Her omtales ogsaa Kværneleiet i Vik (Vikaraa), som de ligeledes
solgte ham o.s.v. Korskirken omtales ogsaa enkelte gange.
Saaledes var Benedikt, præst ved Korskirken i Veø, i 1343 vidne
til en gaardhandel. Denne kirke har neppe været sognekirken
eller fylkeskirken. Den maa have været en mindre bykirke.
Paa øen staar endnu en af de 2 gamle kirker i god stand,
men nedlagt som kirke til almindeligt brug. Traditionen i bygden
har gjort denne kirke til Peterskirken, og sandsynligvis er saa
tilfældet. Kirken var sognekirke. Det er dog tvivlsomt, om det
er Peterskirken eller Korsets kirke, som nu staar igjen.
Af andre bygninger paa øen nævnes i diplomerne: En
kongs-gaard, sandsynligvis af træ; man kjender ikke nærmere til den.
Blyfotgaarden er opkaldt efter en Arne Blyfot. Bjarnargaard,
Testa-gar dr, Marteinsgarör og Skraapsgarör er alle ubekjendte.
Flere gamle minder findes paa øen. Der er flere gravhauger
paa Sørøina. En bautasten stod efter Schøning ved indgangen til
kirkegaarden, men sloges itu i 1826. Flere gravfund er gjort
her. Af gamle tomter sees mange spor. Mærkeligst er de to,
som findes straks i vest og sydvest for den forrige præstegaards
fjøs. Det har været større murbygninger.
Hvorledes Veø ophorte som kjøbstad, og naar det skede, vides
ikke. Betydning har den vel havt endnu en god stund som
fylkeskirkens og fylkesthingets sæde; begge nævnes omkring 1500
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
