Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NESSET HERRED.
725
Gamle gaard navne i Veø herred er:
Melviken er sammensat med melr, mæl.
Romdalvik ligger ved udløbet af en liden aa. Det antages,
at i 1ste led indeholdes et elvenavn af stammen rom-.
Skovik, gammelt navn Skögvik, af skogr, skog.
Vedalshaugen. 1ste led kan være Viödalr, af viör, skog, eller
mulig ViÖudalr, af et af samme stamme dannet elvenavn ViÖa.
Efter formen kunde det ogsaa være Védalr, af vé, helligdom,
helligt sted. Denne gaard er meget liden og neppe gammel; men
lste led kan derfor godt indeholde et gammelt gaardnavn.
Sollibøen. lste led indeholder vel det almindelige
gaardnavn Solli.
Sekkesæteren, gammelt navn Sekkjarsætr. Efter nutidsformen
maa sidste led være sætr, sæter, og ikke det almindelige setr.
Der er antydning til, at der har været en gaard Sekken, under
hvilken dette sted kan have været sæter.
Vaag.sæteren ligger ved en dyb bugt nordenfor Nesjelandet.
Maa oprindelig have været en sæter.
Væverneset kommer maaske af Vevar, en væver.
Flovik. lste led er sandsynlig ikke flöö, men flöi. Dette ord
kan bruges om udvidelser af vandløb, ogsaa om en fjordbugt, i
nyere sprog tillige om en sumpflade med smaa pytter ellerkjær.
Ingen af disse betydninger synes dog at passe rigtig paa stedet.
Navnet sigter maaske til egenskaber ved den lille vik, som efter
kystkartet er meget grund.
Stensaaen. Navnet tilhører egentlig en fossende elv, som
løber forbi gaarden, oprindelig Steinså.
Havnevik, gammelt navn Hafnarvik, af hçfn, havn for fartøier.
Bergsvik ligger ved en vik af fjorden nedenfor gaarden Berg.
Berg, gammelt navn Berg, berg, klippegrund.
Sølsnes. Det kunde ligge nær i lste led at formode et ellers
ei kjendt fjordnavn Sylgir, hængende sammen med svelgr,
strømhvirvel, og med verbet svelga (svelgja). Dette maatte isaafald
have tilhørt Langfjorden, som kan siges at begynde her. Men
dels synes et saadant navn ikke at passe paa denne fjord med
sin brede munding, dels er der grund til at formode, at den har
havt et andet gammelt navn. O. Rygh formoder en gammel form
Selisnes, af seli, seljelund, dannet af selja. Det er dog tænkeligt,
at et enkelt parti af fjorden, f. eks. sundet mellem Veø og Sølsnes,
har havt navnet Sylgir.
Laberget er et oftere forekommende navn, som staar i
forbindelse med verbet laöa (hlaöa), at indlade (varer i et fartøi),
og ligesom Lahelle og Lastein maa betegne et svaberg ved sjøen,
som blev brugt som ladeplads.
Malo er et enestaaende navn. Sidste led kan være det i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
