Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
756 *
ROMSDALS AMT.
Ljøra. Efter formen kunde det dog ogsaa komme af elvenavnet
Ljöö. Forklaringen er ganske usikker.
Steinsvold kan formelt komme af mandsnavnet Steinn; men
sandsynligere er det, at Iste led er steinn brugt om et fjeld. Det
kan være det høie fjeld Goksøre lige bag gaarden, som navnet
sigter til.
Vike, gammelt navn Vikar (ældre form Vikr), flertal af vik,
vik. Ligger ved østsiden af Eikesdalsvatn.
Sæteren, gammelt navn Sætr, sæter.
Finset, gammelt navn Finnssetr, af mandsnavnet Finnr, er
den øverste gaard i Eikesdalen.
Hoem, gammelt navn Höeimr, den høitliggende gaard, ligger
paa vestsiden af Eikesdalsvatn ligeoverfor Vike.
Haudukteigen har navn efter Hauduken, et høit fjeld med en
snebræ. Det maa være denne, som har givet anledning til en
sammenligning med en hvid hoveddug. Fjeldet Skjorta ligger
paa den anden side af dalen.
Mæringdalen. Mæringsdalen i Hedalen i Vaage forklares af
et sjønavn Meringr, dannet af Mara, nu Muru, navn paa den elv,
som gaar gjennem sjøen. Her er intet andet vand end
Eikesdalsvatn. Man maa derfor vel her antage et elvenavn Mering
(eller Meringa), af samme stamme mar- (nominativ marr, hest). I
betydning falder det da sammen med Mardøla, navn paa en elv,
som falder ud i den øvre ende af Eikesdalsvatn.
Osen kommer af öss, os, aamunding, ligger ved elvens
udløb af vandet.
Turhus kan mulig være Pöruhüs, af kvindenavnet Pöra.
Husby, gammelt navn Husdbyr, af hüs, hus, og byr, bær, gaard.
Navnet Andes paa omtrent 50 steder rundtom i landet og betyder
maaske en gaard, som har mange huse.
Nauste, gammelt navn Naustar, flertal af naust, nøst. Ofte
som gaardnavn, især inderst i fjorde. Det har udentvivl sin
oprindelse af, at der her har staaet en samling af nøst, hvor folk
i indlandet har havt sine fartøier oplagte.
Ærateigen kunde komme af ær = æd, ederfugl; men denne
forklaring er ganske usikker.
Sølaatten, gammelt navn Sellåtr, af seir, sæl, og låtr, liggested,
betyder et sted ved sjøen, hvor sælen pleier at gaa op og ligge.
Navnet Andes paa flere steder, men har nu antaget noget
forskjellige former: Saalaater i Ytterøen, Sellotten i Overhallen, hvor
det nu ligesom her er gaaet over til hunkjønsord, Sellotten i
Beitstaden, Sellaat i Nesne og Sellaater i Hadsel. Paa Island
Andes det i flertal Sellåtrar.
Røisgjerdet kommer af røis, røs, stendynge, her formodentlig
om en ved stenskred frembragt ur. I 1669 bergfald og sneskred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
