Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERESFJORD OG VISTDALEN HERRED.
757
Orviken. 1ste led er vel dannet af trænavnet ore.
Ernes formodes at indeholde et elvenavn af stammen
Ær-eller Ær-, hvis forklaring tildels er usikker og maaske heller ikke
i alle tilfælde den samme. Maaske oprindelig öyrisnes, dannet af
fjordnavnet.
Gauprør ligger ved en elvs udløb i Langfjorden. Navnet
antages at indeholde elvenavnet Gaupa. Sidste led staar maaske
i forbindelse med rør, kant, bryn, yderste rand af en flade.
Ekren med Krokaakeren. Det første navn er ekra, gjenlagt
ager. Krokaakeren kan betyde en ager af kroget form.
Skjolden afledes af skjçldr, skjold, og maa vel indeholde
betydningen: en bred, noget afrundet flade. Det findes ogsaa brugt
i fjeldnavne og kan maaske gjennem et saadant være gaaet over
til gaardnavn.
Hanset kunde være Hanasetr, sammensat med hani, hane, i
dette ords brug som person tilnavn. Da der kommer en større
tverelv ud ved gaarden, er det dog ligesaa sandsynligt, at 1ste led
indeholder et elvenavn af stammen lian-, som vel staar i sproglig
forbindelse med hani, og som har efterladt sig spor i flere
gaard-navne.
Hjellen, gammelt navn Hjallr, en høitliggende flade, terrasse.
Berset. Det ofte forekommende navn Berset kan have meget
forskjellig oprindelse. Det kan være Berusetr, af kvindenavnet
eller elvenavnet Bera, som Bersæter i Indviken, Bergpörssetr, som
Berset i Snrendalen, Birkisetr, af birki, birkeskog, som Berset i
Øvre Rendalen, undertiden vel ogsaa Bergssetr, af mandsnavnet
Bergr eller fællesordet berg. Naar man ikke har former fra
middelalderen er det ikke muligt at give en sikker forklaring. Da der
her er større bække, kan det godt være Berusetr, af elvenavnet Bera.
Mæland kaldes Brækkaa. Naar navnet ikke nu er i brug, og
der ikke haves middelalderske former af det, kan det ikke sikkert
forklares. Det kan godt være, at det rettere burde skrives Mælan,
af melr, elvemæl. Det kan ogsaa være Meöalland, d. e.
mellem-gaarden, hvoraf paa flere steder det nuværende Meland kommer.
Beliggenheden synes dog her ikke at tale synderlig for det sidste.
Nerland er udentvivl Njaröarland eller Njaröland, sammensat
med gudenavnet Njçrör, ligesom Nærland i Haa og i Finnø og
Nørland i Masfjorden. Denne forklaring maa ansees sikret ved
former fra 1494 og i Aslak Bolt. At gaarden, skjønt liggende
ovenfor den sterkest bebyggede del af sognet, i middelalderen har
været kirkested, kan ogsaa have betydning til at støtte den givne
forklaring.
Opdal, gammelt navn Uppdalr, en gaard, som ligger høit oppe
i en dal. Ogsaa brugt som navn paa en høitliggende dal.
Bødal kaldes hos Aslak Bolt Rødair, hvilket kan være en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
