Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NESSET HERRED. 775
Myrset, gammelt navn Myrasetr, af myrr, myr.
Teigsetr, gammelt navn maaske Teitssetr, af mandsnavnet Teitr.
Brekken kommer af brekka, bakke.
Stubøen, gammelt navn maaske Stüfabær, af stüfr, stubbe.
Old fund i Nesset herred:
Stenalder..........5
Broncealder..........0
Ældre jernalder........2
Yngre jernalder........6
Tilsammen 13
I Nesset herred er stenaldersfund gjort paa Rød, 8 flintsage,
der laa tæt ved hverandre i jorden ; sammesteds 2 flintsage, som
vistnok hører til foregaaende fund; paa Udbygget en flintdolk,
paa Ljøstren et flintspyd eller dolk; paa Toven stenøks med
skafthul.
Fra ældre jernalder 2 beltestene fra præstegaarden, fundne
paa forskjellige steder.
Fra yngre jernalder i en haug paa Rød er fundet en nøgel og
en hammer; i tomten af en husmandsplads sammesteds 7 giile
glasperler; i en haug paa Tjelle en øks; i kanterne af en anden
haug 76 glasperler og en oval broncespænde; i en røs med
hellekiste sammesteds ben og et sværd; paa Eidsvaag, i en røs paa
præstegaarden, 2 broncesmykker
Rød kirke er en langkirke af tømmer og opført 1878, med
480 siddepladser.
Rjööa kirkja var Nesset (Rød) hovedkirkes gamle navn.
Sognet har længe været benævnt efter præstegaarden Nesset;
dette maa dog være et paafund fra nyere tid; kirken nævnes
1490. I reformatsen kaldes kirken Rye kirke.
Hovedkirken stod tidligere paa gaarden Rød. Ifølge G.
Schøning («Reise gjennem en del af Norge», 1788) var den en simpel
stavbygning og forsynet med et temmelig høit spir. Indvendig
var væggene bemalet med billeder af den bibelske historie.
Bygningen var fra først af en aflang firkant, som senere blev tilbygget
et kor og bag dette et skriftehus. Da kirken efterhaanden var
kommet i en daarlig forfatning, opstod der før 1870 en langvarig
strid om, paa hvilket sted ny kirke skulde opføres. Befolkningen
i sognets ytre del vilde ha den opført paa det gamle kirkested
paa gaarden Rød, medens folket i den indre del ønskede, at
kirkestedet skulde vælges længer inde ved fjordbunden (Eidsvaagen).
Ved kgl. resi. af 1ste oktober 1870 bestemtes, at der skulde op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
