- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
779

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BOLSØ HERRED.

779

af dalen ligger høit nogle gaarde. Sydskraaningen har kun
liden bebygning. I lierne paa nordsiden af Osvatn er der en del
gaarde.

Strækningen søndenfor Fannefjorden og Osdalen.
Den nordlige del af den mellem Fannefjorden og Romsdalsfjorden
liggende Skaalfjeldets halvø hører til dette herred, og fjeldene
her er en fortsættelse af Osmarkens fjelde. Solemsdalen, et fladt,
delvis myrlændt dalføre, gaar her ned til Karlsøfjorden paa Skaalas
nordside.

I den østlige del er der enkelte mindre toppe som Aafløilia,
439 m., Sotaadalsrøren, 534 m., Snefjeld, 856 m., paa grændsen
mod Nesset herred, og Tælen, 721 m., noget nordenfor denne
grændse.

Skaala, trigonometrisk punkt, paa grændsen mod Veø, sænker
sig steilt mod Solemsdalen. Paa denne dals nordside ligger en
mindre ryg med Hagenakken, Solemsdalslia, 310 m., og Éøviklia,
243 m. Ryggen strækker sig langs Fannefjorden vestlig til
Bolsø-sund, hvor den ender i Dvergsnes, der har låve aaser.

Solemsdalen har en nogenlunde tæt bebygning. Kysten langs
Fannefjorden er steil med lidet dyrkbar mark og bebygning. Nær
sjøen er der løvskog, høiere op lidt furuskog. Der er faa sætre.

Strækningen nordenfor Osdalen og Fannefjorden
er delt ved Lundedalen og ved Aarø- eller Malmedalseidet.

Østenfor Lundedalen er landet ikke høit med flere smaa vande
og toppe, som Grashaugen, 442 in., Deleskarven, 631 m., paa
grændsen mod Øre, Soliskarven, 580 m., Rundtuen, 527 m.,
Gammel-sæterhaugen, 308 m., Øverlihaugen, 270 in., Romaldaasen, 348 m.,
og Steinlihei paa grændsen mod Øre. Der er bråt ned mod det
indre af Fannefjorden og Osdalen. Strandsiden er temmelig smal,
men tæt bebygget; dalen er ca. 2 km. bred og hører til herredets
frugtbareste dele. Paa fjeldet er en del sætre.

Vestenfor Lundedalen mellem denne og Malmedalseidet ligger
Maifjeld, 794 m., Hesterøsheia og Skaarfjeld, 759 m., samt i den
nordligste del Hausen, 361 m.

Fjeldsiden skraaner langsomt ned mod Fannefjorden med en
strandside med gaarde og pladser.

Mod nord falder fjeldet steilt af mod den øvre del af Aandal,
som gaar ned til Batnfjorden i Øre, og mod den øvre del af
Malmedalen. Her er kun enkelte sætre.

Vestenfor Malmedalseidet er fjeldet igjen høiere og har paa
grændsen mod Frænen herred toppen Tusten, 696 m.,
trigonometrisk punkt, med ypperlig udsigt, Saata, 628 m., og Andurshø,
587 m. Fjeldene sænker sig i sydlig og sydvestlig retning mod
Fannefjorden. Strandsiden her er ca. 1 km. bred og frugtbar,
tæt bebygget med gaarde og pladser; her er kun enkelte sætre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/0799.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free