Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
780 *
ROMSDALS AMT.
Fannestranden kakles strandsiden langs Bunnefjordens nordside,
og den er bekjendt for sin beliggenhed med udsigt til talrige
fjelde i amtet.
Fannestranden indenfor Molde begrændses af låve aaser med
skoglier, der nederst gaar over i et fladere, bebygget eller med
furu- og løvskog bevokset strøg. Ved Aarø er terrasser.
Indenfor Aarø, og i endnu høiere grad indenfor Strande,
bliver kystranden smalere. Bebygningen bliver mindre tæt, og
indenfor ligger en række høiere fjelde, runde og uden mærkelige
former. Lierne er for det meste bevoksede med birkeskog. Ogsaa
udenfor Molde er en temmelig bred, veldyrket strandkant, der
opad gaar over i aaser, for en stor del med furuskog.
Nær Molde i Bolsø herred er et par bekjendte udsigtspunkter,
Rekneshaugen og Varden. Rekneshangen naar kun 80 m. o. h.,
men ved beliggenheden bliver herfra et rundskue med de
roms-dalske alper i syd. Her er plantet løvtræer og gran, og veie og
gange er anlagt. Rekneshaugen er bleven til et parkanlæg.
Her er paa en syenitsøile opsat en orienteringsskive, hvor
man ved en metalpil kan indsigte de vigtigste fjeldtoppe og aflæse
deres navne.
Varden kaldes et udsigtspunkt paa toppen af Moldeheiens
aasryg. Der er en varde med en vindfløi samt en hytte. Varden
ligger 411 m. o. h. Fra toppen er udsigten i det store som den
fra Rekneshaugen, men der er videre skue over fjorden med dens
arme, øer og holmer. Fra øst mod vest: Bolsøen, Furøen, Sæterøen
med Gaasøen, Jægtøen, Brentøen, Moldholmen, Hjertøen, Reknesholmen,
Bjørsetholmen og mange flere, ialt omkring 40. Bagenfor kommer
Veø, den lille Hangholme og den store ø Sekken. Mod vest sees
hen over de nærmeste aaser (Kringst.adkollen, Haukebølien,
Mordals-liøiden) ned i Julsundet og langt ud i havet over øerne Gossen
med Rinderø, Lyngvær, Sandø og ytterst ude Ona med et stort
kystfyr.
Bolsøen, hvoraf præstegjeldet har navn, er 8.5 km. lang, har
låve, ikke over 100 m. høie, aaser og er for størstedelen
skog-klædt. Paa øens østre del, et svagtskraanende, veldyrket nes,
laa før den ældre kirke og omkring denne en del gaarde. Den
sydvestlige del af øen, Faarø, er en smal skogbevokset tange, der
ved Dragseidet, neppe 62 m. bredt, er forbundet med den
nordøstre del.
Vestenfor Bolsø ligger de skogbevoksede smaaøer Sæterø og
Hjertø med flere mindre øer, holmer og skjær, der alle er
ubeboede. Disse øer og holmer beskytter havnen ved Molde, som
ilden dem vilde være aaben for østlige, sydøstlige og sydlige
vinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
