Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BREMSNES HERRED.
919
skyld 4.76 mark og 3 brugsnummere, gaards-nr. 72, Ba, af samlet
skyld 9.36 mark og 8 brugsnummere. og gaards-nr. 73, Nekstad,
af samlet skyld 12.90 mark og 10 brugsnummere, ialt 5
gaards-nummere med samlet matrikulskyld 54.63 mark, med 4fi brugs- 1
nummere, hører en sameiestrækning, hvis areal angives til 14 000
maal havn uden skogbestand og 800 maal myr, hvoraf 500 maal
er skikket til brændtorv og 300 maal skikket til torvstrø.
Til gaards-nr. 78, Hermen, af samlet skyld 9.30 mark, fordelt
paa 18 brugsnummere, og bruget Krabvaagen, af skyld 0.66 mark,
hører sameie, som angives til 2 700 maal havn uden skogbestand
og 290 maal myr, hvoraf 90 maal skikket til brændtorv og
200 maal skikket til torvstrø.
Gamle gaardnavne i Bremsnes herred er:
Omsund ligger paa sydsiden af Nordlandet, den største af de
øer, hvorpaa Kristiansund er bygget, ved det sund, som skiller
denne fra Frei. Navnet tilhører oprindelig sundet, og Iste led
indeholder uden tvivl et ældre navn paa øen Nordlandet. Thesen
anfører Oma som brugeligt navn paa Nordlandet. Det skal dog
ikke længere være i brug, men er kjendt. Samme navn er maaske
Omøen, en liden ø ved Ertvaagøen i Aure. Man kunde formode
slægtskab med folkesprogets om. svag lyd som af et fjernt bulder,
gjenlyd, oma, lyde, klinge, og oldnorsk ömun, stemme, røst.
Valen kommer af vaÖill, grundt sted i vand. Navnet sigter
til det meget grunde sund mellem gaarden og den lille ø
Val-holmen.
Vasteinsvik. Ordet er maaske vaösteinn, synkesten, som fæstes
til fiskesnører eller fiskegarn. Stedet maa have faaet sit navn
af, at der her var godt forraad af sten, som var skikket til
dette brug.
Bjørnvik kommer af mandsnavnet Bjçrn eller af
dyrenavnet.
Oldenborg kaldes Sandvika. Matrikulnavnet er et laget navn,
der som saa ofte ikke har vundet hævd.
Fugløen er et hyppigt ønavn, der maa have sin grund i, at
øerne er yndede tilholdssteder for sjøfugle.
Engviken, gammelt navn Engjavik eller Engjarvik, sammensat
med genitiv flertal eller ental af eng, eng.
Hestvik er et meget almindeligt navn, som oftest maa have
sin grund i, at stedet har været brugt til havnegang for heste,
men undertiden vel ogsaa kan komme af «Hesten» som fjeldnavn.
Kristvik. Iste led er formodentlig kvindenavnet Kristin, som
her er blevet forkortet.
Rausand, gammelt navn Rauöisandr, gaard med rødlig
sand-grund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
