- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
935

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KORNSTAD HERRED.

935

Tevik, gammelt navn maaske Pyvik. Forklaringen af Iste
led er usikker. Da der her ikke er noget vandløb, kan det ikke
indeholde elvenavnet Tya. Efter formen kunde det være py,
trælkvinde.

Mork, lille, af mçrk, skog, kaldes vel lille eller ytre i
modsætning til gaards-nr. 10 i Kvernes.

Hafsgjerd. 1ste led kan være mandsnavnet Hafr, sidste led
er vel gjerd, gjærde.

Tungset, øvre, er formodentlig Tungusetr, af tunga, tunge, som
meget hyppig bruges i stedsnavne om en landtange mellem to
fjordarme eller sammenstødende elve. Denne betydning passer
ikke her; men ordet synes ogsaa at bruges om et lavere
fremspring fra en større høide. Her kan der sigtes til en udløber fra
fjeldet Kvalshaugen. Det er ikke usandsynligt, at det staar i
forbindelse med et forsvundet gaardnavn Tungen.

Kongshaug. Tillægget Kongs- har vel her som almindelig sin
grund i, at stedet har været kongens eller statens eiendom.

Fjærstuen kan være sammensat af f jara, fjære, og stof a, stue.

Nasvik, gammelt navn maaske Nasarvik, hvori 1ste led er
genitiv af nçs, brugt om en smal, bråt fremspringende høide.
Maa betegne en vik ved siden af en saadan høide.

Haga, gammelt navn Hagi, indhegnet havnegang.

Slatlem med Kacvrstad. Slatlem maa udentvivl være
sammensat med heimr. 1ste led kunde indeholde et ellers ikke kjendt
elvenavn Slatla eller Slattla, dannet med den i elvenavne ikke
sjeldne endelse -la. Der er en bæk ikke langt fra gaarden.
Kaar-stad maa være oprindelig Kdrastaöir, af mandsnavnet Kåri.

Stein, gammelt navn Steinn. Her har navnet vel hensyn til
en isoleret fjeldknaus søndenfor gaarden.

Helset, gammelt navn Hellusetr, af hella, fladberg, eller
Hellis-setr, af hellir, hule, skjul under udoverhængende fjeld.

Raanes, lille og store, kan være oprindelig Rånes, hvor 1ste
led ialfald her neppe kan være rå, vraa. Det er heller ikke
rimeligt her at henføre det til det gamle ord rå, grændselinje,
grændseskjel. Snarere kunde man tænke paa rå, stang. Det er
ogsaa muligt, at navnet kan have undergaaet en større forandring.
Rananes, af rani, snude, tryne, kunde først gjennem ligedannelse
være blevet til Råuånes og dernæst være sammendraget til Raanes.
Rani findes ogsaa ellers brugt om et fremskydende fjeld.

Seljehaugen. 1ste led er trænavnet selja.

Fjæren af fjara, fjærestrand, strand, som overskylles ved
høit vand.

Aa, gammelt navn Ar, flertal af å, aa. Flertallet i navnet
kan mulig have hensyn til, at der her falder to aaer ud ikke
langt fra hinanden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/0955.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free