- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
960

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

t)960

KOMSDALS AMT.

fra hvilke den nuværende eier, som er bonde, skal nedstamme.
Ved ovennævnte ildebrand tilintetgjordes ogsaa et gammelt skriu,
som gjennem alle slægter havde fulgt gaarden. Dette var fyldt
med kalveskindsbreve, som alle tilhørte og angik gaarden. Et
af disse, hvis skrift næsten var uforstaaelig, skal, siges der, have
oplyst, at den samme familie, som endnu bor der og som
bestandig har baaret tilnavnet Trygve, stammer ned fra en konge af
samme navn.

Gamle gaard navne i Frei herred er:

Brattøen, gammelt navn Brattøy. Navnet sigter til høie og
bratte bredder.

Øien kaldes Ommunneia. Daglignavnet, som vel er gammelt,
er oprindelig Qgmundarøy, af mandsnavnet Qgmundr.

Møst ligger indenfor bunden af en liden, smal fjord, som
gaar ind mod syd paa vestsiden af Frei, paa den ytre side
begrændset af en høi landtunge. Navnet tilhører uden tvivl op
rindelig fjorden ligesom Mistfjorden sydligst i Hevne og Misten
og Misterøen i Nordfolden, udtales Møsst-, som maa komme af et
fjordnavn, hvis gamle form vel har været Mistr. De maa hænge
sammen med folkesprogets mist, taageregn, støvregn, islandsk mistr,
taage.

Saltkjelviken kommer af saltketill, kjedel, hvori der koges salt.
Et af de mange navne, som minder om den tidligere paa kysten
drevne saltkogning.

Sildvaagnes, udtales Sillvaalnes. Skriftformen og udtaleformen
kan ikke forliges. Der er ikke i nærheden nogen bugt, som
passende kunde kaldes en vaag. Den nyere skriftform er vistnok
opstaaet ved en misforstaaelse af navnet. 1 ste led er formodentlig
Sildavol, kjep til at træde sild paa til tørring, hvori sidste led er
volr, kjep.

Endreset, gammelt navn Eindriöarsetr, af mandsnavnet Eindriör.

Flatset, gammelt navn Flatasetr, af flatr og setr, den paa en
flade liggende gaard.

Fætten kommer af fit, frodig græsmark, især ved bredden af vand.

Flatsetøen er en større ø ved sydkysten af Frei.

Vorpbugten kommer af vorpa, indretning til laksefiskeri,
oldnorsk varpa.

Or, gammelt navn Urö, ur, stenur.

Gjeilen kommer af gjeile, sideform af gjeti, oldnorsk geil, en
vei med gjærder paa begge sider.

Kvalvaag, gammelt navn Hvalvägr, vaag, hvori hval pleier
at gaa ind. Hyppigt navn paa vestkysten; findes ogsaa i Tingvold.

Bogen kommer af bugr, bøining, krumning, f. eks. af en
kystlinje.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/0980.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free