Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t)1010
KOMSDALS AMT.
delt ved 3 eid, Fjøs eidet, Tingvoldeidet og Gylseidet. Østenfor
Fjøseidet ligger de største høider, Dauen, 1 067 m., Smidsetnébba,
1 267 m., paa grændsen mod Stangvik; Hufate naar ca. 910 m.
paa grændsen mod Øksendalen; det trigonometriske punkt
Flaa-nébba, 1 198 rn., ligger der, hvor Tingvold, Stangvik og
Øksen-dalen støder sammen. Fra disse toppe er der steile sider mod
en botndal, og fra Hufate er steilt vestover mod skaret, hvori
gaarden Havdal ligger, og mod Tingvoldfjorden. Vestenfor
Havdal-skaret ligger Skarknoken, 687 m., med kegleform. Der er
tem-melig steil side mod Fjøseidet og mod fjorden. Fra toppen Dauen
skraaner siden svagt mod nordvest til et ca. 310 m. høit skar.
Vestligere ligger toppene Storlien, ca. 627 m., paa grændsen mod
Stangvik, Thorsknoken, ca. 630 m., og en noget lavere top
vestenfor denne.
Fjøseidet eller Hanemseidet gaar fra gaarden Fjøseid ved
Tingvoldfjorden nordøstlig; til henimod gaarden Skar er eidet
trangt med steilt stigende bund; saa udvider det sig om
Hanems-vatn til en kjedelformet dal og fortsætter til Mesingsetvaagen
og er her temmelig fladt og bredt med ikke ubetydelige strækninger
dyrkbar mark; dets længde er 5.5 km. Eidets østside og munding
mod Mesingsetvaagen er temmelig tæt bebygget, men vestsiden
er sparsomt bebygget. Paa eidet og dets sider er der adskillig
furuskog og, især paa skraaningerne paa vestsiden, løvskog. En
sidedal til dette eid er Hafstaddal, der fra gaarden Skar fører
sydøstlig mod skaret mellem Flaanebba og Smidsetnebba. Nord
for Fjøseidet er der runde, lavere fjelde, syd for eidet alpeformer.
Nordenfor Fjøseidet gaar fra Hanemsvatn mod nord en dal,
hvori Stølsvatn ligger, og som fortsætter til Tingvoldvaagen. Her
er myrlændt bund og kun smaa flekker dyrkbar mark. Dalsiderne
er temmelig steile og bevoksede med furuskog og birkeskog.
Østligere ligger Kirkeberget, 690 m.
Fra Kirkeberget sænker fjeldet sig svagt sydover, sterkere
nord- og østover. Langs Halsefjorden er der furu paa
skraaningerne. Her er en smal dyrket bergfod med nogle faa gaarde
og pladser.
Paa vestsiden af Stølsvatns dal er en smal skogbevokset
fjeldstrækning, som kun enkelte steder ved Tingvoldfjorden har
smaa flekker dyrket bakkeland. Der er adskillig skog, men den
er liden.
Toppe her er Eottaas, 456 m., og Hegerbergli, 437 m.
Tingvoldeidet gaar fra Tingvoldvaagen nordøstlig med omtrent
1 km.s bredde.
Det stiger først i 2 temmelig steile afsatser med en
mellemliggende myr, naar omtrent midt paa eidet ved gaarden Harholten
89 m.s høide, saa falder det mod Halsefjorden; det er 4.5 km.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
