Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TINGVOLD HERRED.
1011
langt. Eidets sydside er steil og har løvskog og lidt furuskog;
nordsiden er slakere med meget dyrket mark og med furuskog,
ogsaa paa selve eidet mod Tingvoldfjorden er der endel furuskog.
Den meste bebygning ligger ved eidets munding mod begge
fjorde; omkring Tingvoldvaagen er godt opdyrkede lier, der længere
ude gaar over i steilere furubevoksede bredder; mod
Stangvik-bugten, ved Vaagbøen, er der en fladere, veldyrket kystrand
omkring eidets munding. Den dyrkede rand strækker sig et stykke
langs fjorden paa begge sider, forinden den gaar over i brattere
bakker. Kysten udenfor Vaagbøen er udgrund.
Nordenfor Tingvoldeidet ligger lavere fjelde nordover mod
Gylseidet, mod hvilket der er svag skraaning.
Her er flere mindre toppe og knauser, som Grønskar haugen,
321 m., Eeitbaklien, 343 m., Norsken, 467 m., Aksnesnebba, 419 m.,
og flere. Fjeldet har skog og krat, undtagen det øverste af
Norsken, Aksnesnebba og den nordenfor liggende høide.
Mod Halsefjorden er der temmelig bråt, navnlig mellem
Aksnes og Svinnes; mellem Svinnes og Vaagbøen er der paa enkelte
steder bakker med sparsom bebygning.
Mod Tingvoldfjorden er der store strækninger dyrkbart
bakkeland, afbrudt af bjerghammere med tynd furuskog.
Paa Gylseidet ligger i den vestre del Bergemsvatn; mod
Torjulvaagen er flade veldyrkede strækninger, der fortsætter
udover langs siderne af vaagen. Mod Tingvoldfjorden gaar eidet
over i bratte bakker med adskillig dyrkbar mark. Det begrændses
af låve, skogklædte aaser.
Nordenfor Gylseidet er der nogle vande^ og tjern og en hel
del afrundede toppe og knauser, som Lille Gylsfjeld, 536 m..
Store Gylsfjeld, 692 m., en top nord for Grønlivatn paa grændsen
mod Strømsneset, ca. 570 m. høi, og Berin, 490 m., ligeledes
paa denne grændse. Der er bråt fald mod Tingvoldfjorden, og
der er kun enkelte gaarde og pladser paa strandsiden nordenfor
Gylgaardene; omkring Gylgaardene ligger fjeldene længer fra
stranden. Mod Halsefjorden falder fjeldet temmelig bråt og lige
ud i fjorden, men mod Torjulvaagen slakere; det gaar over i
dyrkbare bakker.
Fjeldsiderne er skogbevoksede indtil en høide af ca. 125 m.
Geologi. Skjæl forekommer i Tingvold ved Storset og ved
Stølsvatn, ved Storset 76—77 m. o. h. og ved Stølsvatn 79 m. o. h.
Skjæl forekommer ved Mesingset ved den bæk, som fra
Hanemsvatn gaar ud i Mesingsetvaagen, 12—15 m. o. h.
Skjællene findes her i stort antal i fin evjesand. De her
fundne arter kræver et forholdsvis varmt klima.
Ved gaarden Storset i Tingvold paa eidet mellem Tingvold-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
