Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t)1068
KOMSDALS AMT.
kolleforrn, men bliver nordover mere takkede. Selve fjeldet og
en stor del af toppene er dækket af ur, kun paa enkelte steder
er fast fjeld i dagen; paa sine steder som paa strækningen af
Purka og Skarho bestaar uren af flade, tynde, paa kant staaende
heller. Mod syd er toppene ofte steile, og store stenblokke styrter
ofte ned, især i regnfulde somre.
Nordre Svarthammeren har paa den mod syd vendende side
store stenblokke, hvilende paa en smækker fodsøile, der lidt efter
lidt tæres hen.
Der er mange høie toppe i den del af herredet, som ligger syd
for Grødalen. Saaledes søndenfra og nordover: Kroshø, 1 363 m.,
Skjelbreihø, søndre, 1452 m., Grønliskartind, 1 926 in., Laagtunga,
1751 m., Store Aurhø, 1693 m., Haakendalsfjeldene, 1 747 m.,
Svarthammeren, 1816 m., Lille Aurhø, Blaahø, 1451 m., Graahø,
1 685 m., Skarlw, trigonometrisk punkt, 1 900 m., Storpurka, 1 624 m.,
Lille Skarhø, 1828 m., G ammelur kollen, 1388 m., hvis nordvestre
side mod Storvatn er en bråt fjeldvæg, Vardefjeld, 1499 m.,
Grynningsdalskollen, Botnhø, 1820 m., Graakollen, 1 684 m., Store
Togkollen, 1 544 m., Dordinakken, 1 817 m., Kalfonna, trigonometrisk
punkt, 1847 m., Kalken, store, 1884 ru.. Kalken, lille, 1 656 m.;
de to sidste har mod Litledalen ubestigelige vægge og er kun
tilgjængelige fra syd. Kalfonna, der ligger indenfor Kalken, kan
bestiges saavel langs ryggen mellem fjeldvandene, som fra
Sundalen over Byskaret og den nordre, bratte fjeldfonn, der her følger
fjeldkammen.
Kalken synes efter den maade hvorpaa, navnet udtales, at
være det samme som det i folkesproget endnu brugelige kjalke,
oldnorsk kjalki, kjæveben.
Paa flere af disse toppes sider, mest paa øst- og
nordøst-siderne, er der ikke ubetydelige bræer, saaledes paa Laagtunga,
Svarthammeren. Dordinakken, Kalfonna og flere. Der er mange
botner, i regelen med et vand i bunden.
Fjeldsiden er ikke saa bråt mod den øvre Litledal, eller som
den ofte kaldes Torbudalen, indtil Skarvedaleus munding. Herfra
og langs hele Litledalen er fjeldsiden meget steil og enkelte
mindre elve fosser ned.
Fra Sundalsfjordens blind til Grødalen er der ligeledes
temmelig bråt fald, mod Grødalen er der ikke fuldt saa steilt;
mod Grøvudalen er fjeldsiden temmelig bråt, fornemmelig fra
Lille Aurhø og under Dyrlæg.
Flere dalfører gjennemskjærer den syd for Grødalen liggende
del af herredet.
Skarvedalen kommer ned ved Sandvatn i Litledalen, er meget
trang med steile sider; mellem Gammelurkollen og Lille
Togkollen har den nordvestlig retning fra skytterboden Grønvold-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
