Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SUNDALEN HERRED.
loey
stenen ved Parkas nordskraaning; dalbunden stiger her til
henimod 940 m.s høide o. h. Saa faar dalen næsten sydlig retning
mellem Søndre, Store og Nordre Togkollens østskraaninger og
Vardefjelds og Graakollens vestskraaninger fra skaret mellem
Store Kalken og Dordifjeld. Dalen gjør efter dette ved
Grønvoldstenen en bøining fra syd til nordvest.
De tre Skarvedalsvøtn ligger i dalbunden ; omkring disse og
langs elven er der rigeligt og kraftigt græs, men her beites ikke,
da det er langt fra de nærmeste sætre.
En sidedal, Røbergsdalen, kommer ned kort ovenfor
Grønvoldstenen med vestlig retning paa Purkas nordside; den ligger
læuger op mellem Røbergskollen og Lille Skarhø; dalen begynder
ved dette sidste fjelds nordside. Ogsaa denne dal har noksaa
god beitesmark, men mangler sætre.
Ved gaarden Mæle i hoveddalføret kommer ned en liden
trang og øde dal, Hæremsbækkens dal; den har næsten nordlig
retning mellem Lille og Store Kalken og Kalfonna. Mellem Store
Kalken og Dordinakken er øverst i dalen et skar, som fører over
til Skarvedalen.
Grødalen har ingen større sidedale; de til denne dal løbende
elve falder ud over fjeldsiden.
I Grøvudalen kommer ned Gjeitdalen mellem Blaahø og Graaho
paa nordsiden og Mosbruna, Lille og Store Aurhø. Gjeitdalen
har østlig retning; paa Skarhøs østside deler dalen sig, idet en
sidedal kommer fra nord fra Botnhø og en fra syd fra skaret
mellem Store Aurhø og Svarthammeren.
I denne dal ligger kun Gjeitdalssætrene, og beiterne er
ikke rare.
Paa Laagtungas nordside ligger en trang, øde dal, steilt
stigende til Langtjern. Paa Laagtungas østside, paa vestsiden af
Dyrlæg, er der en ligeledes ode dal fra Grønliskarvatn.
Mellem Sundalen og Grø dalen er en sammenhængende
fjeldstrækning, der stiger jevnt op fra Grødalen til toppen
Sau-dalshø, 1322 m., Mardølhø, 1483 m., Mælesæterkollen, 1 325 m.,
Moliaug og nordligst Stopelen, 1 540 m.
Faldet mod Sundalen er paa den hele strækning jevnt bråt
og ikke afbrudt ved dale.
Det laveste parti paa dette fjeldstrøgs høideryg er Svisskora,
1 055 m., der er skaret mellem Mardølhø og Mælesæterkollen.
Fjeldstrækningen, begrændset i vest af
Grøvudalen og i nord af Sundalen, fortsætter ind i Opdal herred.
Lindalen deler denne strækning.
Lindalen kommer ned i Grøvudalen straks söndenfor gaarden
Jenstad, omtrent midt mod Grødalen, med vestlig retning;
dalbanden er jevnt stigende mellem Svarthaugen og Slette-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
