Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t)1170
KOMSDALS AMT.
være gammelt Foldarøy, sammensat med genitiv af elvenavnet Fold.
Men det er ogsaa tænkeligt, at det er Surendalsfjorden, som har
baaret navnet Fold. Sidste led, øy, er her at forstaa om en lav
strækning ved vand.
Telstad, gammelt navn Telsdalir, er et af de flere eksempler
paa, at et navn, sammensat med -dalr, naar Iste led ender paa -s,
kan faa samme udtale, som om det endte paa -stad. Navnet maa
vel komme af det plantenavn, som er bevaret i folkesprogets telg,
bregne.
Berset, nedre. Der synes ikke at være nogen grund til at
tvivle paa, at den paa 3 steder i Dipl. Norw. nævnte gaard er
denne, da den paa alle steder nævnes i række med gaarde i
Nordmør, hvor der ikke nu findes noget andet navn, som kunde
være opstaaet deraf. Efter de gamle former har den oldnorske
form været Bergpjorssetr, af mandsnavnet BergJjorr eller
Bergporu-setr, af kvindenavnet Bergfjöra.
Aunet, gammelt navn Auön, øde, ubeboet sted, et især i de
trondhjemske amter hyppigt navn.
Kortmoen. Iste led er mandsnavnet Kort.
Møklegjerdet. Hvis navnet er gammelt, er det oprindelig
Miklageröi, af adjektivet mikill, stor, og geröi, indgjærdet
jordstykke.
Gaardene Solaasen, Midtgaard, Østgaard og Gullasæteren drives
nu som underbrug.
Oldfund i Surendalen herred:
Stenalder..........1
Broncealder..........0
Ældre jernalder........1
Yngre jernalder........3
Tilsammen 5
I Surendalen herred kjendes kun to stenaldersfund, nemlig
to slibestene af kvartsitskifer fra Øie.
Fra ældre jernalder er i en haug paa et ukjendt sted fundet
en lerurne og tre perler.
Fra yngre jernalder er i en haug paa Bøvra fundet sværd
og spyd, i en haug paa Gulla øks og sværd og i en haug paa
Fiskja et sværd.
Til minde om, at Kristian V engang har overnattet paa Røv,
hænger her paa væggen 2 med inskriptioner forsynede trætavler.
Øie kirke staar paa præstegaardens grund og er en
lang-kirke af laftetømmer med 400 siddepladser og er indviet i 1871.
Den afløste en i 1724 opført trækirke, som havde «tøndebygning»,
d. e. langagtig form med hugede sider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
